Artikel top billede

Cisco advarer: Heartbleed-hullet stadig åbent på hovedparten af servere

En af de sidste års helt store sikkerhedsskændsler var Heartbleed-hullet i OpenSSL-protokollen. Et lille år efter fundet er der stadig tusindvis af servere, der ikke er blevet opdaterede.

Netværksselskabet Cisco er på trapperne med sin nyeste sikkerhedsrapport, hvor sidste års store sikkerhedshul i OpenSSL-protokollen, Heartbleed, fortsat er et hovedpunkt.

Det skyldes, at Cisco har opdaget, at 56 procent af servere med OpenSSL benytter versioner, der er mere end 50 måneder gamle.

Dermed er hovedparten af OpenSSL-servere ikke blevet opdaterede med den nyeste og sikreste version af open source-implementeringen af SSL og efterfølgeren TLS.

De manglende opdateringer gør tusindvis af servere sårbare over for hukommelseshåndteringsfejlen Heartbleed.

Råber vagt i gevær

Fundet af de 56 procent OpenSSL-servere med seneste opdatering over 50 måneder tilbage vækker bekymring hos Ciscos tekniske direktør i Danmark, Henrik Stær.

"De 56 procent berørte SSL-servere er på globalt plan, og derfor må vi råbe vagt i gevær, så alle fra it-afdelingen til bestyrelseslokalet får sikkerhed højere op på agendaen," pointerer Henrik Stær.

Han forklarer, at sikkerhedsrapporten dels er udarbejdet på grundlag af Ciscos egen research, dels på baggrund af spørgeskemaundersøgelser hos sikkerhedsansvarlige i virksomheder af varierende størrelse i ni forskellige lande.

På den baggrund kan Henrik Stær desværre ikke sige noget om det konkrette antal berørte servere, eller hvordan Heartbleed-trusselsbilledet ser ud i Danmark.

Cisco blev også ramt

En it-gigant som Cisco opererer hovedsageligt igennem sine partnere, der videresælger Ciscos produkter og services.

Derfor peger Henrik Stærk nu på, at Cisco-partnerne over hele kloden eventuelt kan hive fat i deres kunder for at gøre opmærksom på mulige sikkerhedsrisici i form af eksempelvis Heartbleed.

"Vi blev også ramt på vores produkter, da Heartbleed først blev opdaget tilbage i april 2014. Dengang fik vi bygget patches til ramte platforme og arbejdet proaktivt med kunder igennem vores partnere, som var ude og advare kunderne. Derfor må vi nu opfordre kunderne til at tage sikkerhedstruslen alvorligt," forklarer han.

"Der bør jo være en standardproces for, at man får lappet sikkerhedshuller, for vi er jo blot mennesker, og man kan sagtens glemme den slags, hvis det ikke er sat i system," fortsætter Henrik Stær.

Medarbejderne modarbejder sikkerhed

At sikkerhed er en alvorlig sag, fremgår tydeligt af Ciscos årlige sikkerhedsrapport.

For udover Heartbleed-problemets fortsatte eksistens grundet sløvhed i opdateringer er der også fokus på medarbejdere i virksomheder.

For de er blandt de værste syndere, når det kommer til at lukke it-kriminelle ind ad bagdøren.

For medarbejderne er ifølge rapporten ikke kun ofre, men også medskyldige, da de ofte via åbning af vedhæftede filer og klik på underlige links er med til at installere malware og dermed hjælpe it-kriminelle til fadet.

Dermed er der ikke sket noget revolutionerende i de seneste år, da eksempelvis en orm som ILOVEYOU ved årtusindeskiftet netop blev vækket ved, at brugerne åbnede en vedhæftet fil i en mail.

"Problemet er egentlig det samme som før, men det er bare blevet meget værre i mellemtiden," siger Henrik Stær.

Udover Heartbleed og fokus på medarbejdere som malware-hjælpere er der Ciscos sikkerhedsrapport blandt andet også meldinger om, at udnyttelse af Java-sårbarheder er i markant fald.

Ifølge rapporten går spam-mængderne den anden vej med en stigning på 250 procent i løbet af 2014.

Læs også:
Berygtet sårbarhed åbnede hoveddør til mega-hack på hospitaler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere