Artikel top billede

Pc-priserne står til at falde i det kommende år

Nedturen i pc-salget er ved at stabilisere sig, mener Intel. Forude venter der prisfald på i hvert fald en bestemt type pc'er, mener Intel.

Der er godt nyt for alle, der har planer om at investere i ny pc i det kommende år: Priserne står nemlig til at at få et dyk nedad.

Sådan lyder det fra Intel, der er verdens største leverandør af chip til netop pc'erne, og derfor følger markedet meget nøje.

Ifølge Intels topchef, Brian Krzanich, er der allerede nu tydelige tegn på, at priserne er på vej ned.

Det gælder ikke mindst for de i forvejen prisbillige letvægts-pc'er, ligesom man allerede nu kan få fuldt udstyrede pc'er med både Chrome OS og Windows til under et par hundrede dollar.

Priskrig i gang

En del af prisfaldet skyldes netop de billige Chromebooks, der er enkle, men velbyggede, cloud-baserede pc'er, der kan købes for et par tusind kroner eller mindre.

De simple maskiner har gjort det muligt for producenterne at tæve priserne helt i bund.

Du kan læse mere om Chromebooks her: Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Til gengæld har de ikke meget lagerplads, da hele ideen er, at de skal fungere i samspil med forskellige cloud-baserede tjenester.

Chromebooks'enes markedsandel er endnu ret lille, men det ventes, at den vil vokse i takt med, at cloud computing for alvor begynde at vinde indpas i forbrugernes computer-forbrug.

Det er noget, som Microsoft - verdens største leverandør af styresystemer til pc - er opmærksom på.

Netop cloud computing spiller en vital rolle i Microsofts fremtidsplaner, hvilket du kan læse mere om her.

Billige computere

Selskabet står derfor bag en række meget billige computere, der kører med Windows 8 med Bing og som leveres kvit og frit til pc-producenterne.

Det betyder, at man nu kan købe skrabede Windows-computere som eksempelvis HP Stream til et par hundrede dollar.

Hertil kommer, at priserne for DRAM-hukommelse ligeledes falder for første gang i lang tid, hvilket også får indflydelse på pc-priserne.

Du kan læse mere om dette prisfald her.

Forude venter det nye Windows 10, som Microsoft meget vel vil begynde at forære væk til i hvert fald visse brugergrupper.

Det kan du læse mere om her: Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Pc-salget har været under kraftig opbremsning i de senere år efter konstant at have steget meget kraftigt siden man overhovedet begyndte at opgøre tallene.

I den seneste tid er faldet dog begyndt at flade ud, hvilket du kan læse mere om her: Pc-salget falder og falder - men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

Også chip-giganten Intel forventer, at pc-salget vil stabilisere sig i år - muligvis på et lidt lavere niveau end det, vi har nu.

Det store selskab har lagt sig i selerne for at følge med det faldende marked.

Det ser ud til at være lykkedes. I hvert fald er omsætningen for selskabets pc-division, der leverer chip til pc'er og tablet-computere, steget med tre procent, mens antallet af solgte laptop-chip er steget med 11 procent.

Sådan lyder det fra chipproducenten Intel, der netop har løftet sløret for selskabets resultat for dets fjerde regnskabskvartal.

Intel omsatte i kvartalet for 93,4 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på seks procent i forhold til den samme periode et år tidligere.

Efter skat landede Intel et overskud på 23,5 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på hele 39 procent i forhold til fjerde kvartal et år tidligere.

De lave priser sætter dog ikke en stopper for udviklingen på pc-området, påpeger Intel.

Det er HP's nye Sprout-computer et godt eksempel på, lyder det fra Intel. Det er en ny-udviklet 3D-computer med en særlig måtte, Touch Mat, der via et kamera kan tage 3D-billeder, som dernæst omgående kan bearbejdes.

Du kan HP Sprout her.

Kinesiske Lenovo blev i fjerde kvartal verdens største pc-prpducent med et salg på 16,05 millioner computere, mens HP er lige efter med 15,88 millioner solgte enheder.

Det svarer for HP til en stigning på hele 15,1 procent i forhold til samme kvartal et år tidligere.

På tredjepladsen finder vi Dell (10,88 millioner solgte computere), på fjerdepladsen Acer (6,22 millioner solgte computere) og på femtepladsen Apple med 5,75 millioner solgte computere i kvartalet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere