Artikel top billede

Her er årets først sikkerheds-pakker: Disse opdateringer skal du hente nu

Årets første sikkerhedsrettelser er klar fra Adobe og Microsoft. Her er, hvad du skal opdatere lige nu. 2015 starter uden en rettelse til Explorer, hvilket ellers er blevet standard.

Microsoft har frigivet sin første runde sikkerhedslapper i 2015 i forbindelse med virksomhedens månedlige opdateringscyklus til firmaets softwareprodukter.

Den første rettelsespakke adskiller sig blandt andet ved ikke at indeholde en opdatering til Microsofts Internet Explorer.

I 2014 blev der ellers produceret hele 240 rettelser til browseren, lyder det i en ny analyse fra sikkerhedsfirmaet Eset, der har kigget på alle de sårbarheder i Microsoft-software, der er blevet patchet i årets løb.

Der bliver denne gang lagt blidt fra land med opdateringspakken.

Den først samling består således af otte sikkerhedsbulletiner, hvoraf kun en enkelt er kategoriseret som kritisk.

Den kritiske rettelse lukker en svaghed i Telnet.

Selv om det er månedens vigtigste rettelse, er den berørte service ikke slået til som standard, undtagen på ældre Windows 2003-maskiner.

De øvrige rettelser har fået stemplet 'vigtige'.

Google sladrer om Microsoft-sårbarhed

Microsoft lukkede også for den sårbarhed, som konkurrenten Google tidligere på måneden afslørede - uden Microsoft var klar med rettelsen.

Det har betydet en række spændinger mellem de to it-giganter.

I et længere blogindlæg skrive Microsofts Chris Betz, at det er vigtigt, at man arbejder sammen om sikkerhed og ikke udstiller hinanden med manglende lapper til sårbarheder.

Google siger til sit forsvar, at selskabet har informeret Microsoft helt tilbage i oktober, og derfor ligger problemet hos Microsoft, der ikke har udnyttet tiden til at lukke sårbarheden.

Adobe kommer i samme omgang med rettelser til firmaets Flash-afspiller til alle platforme.

Den næste rettelsespakke fra Microsoft kommer den 10. februar.

Læs også:
Sådan gør du medarbejderne mere bevidste om mobilsikkerhed

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Hackere kidnapper tilfældige routere - og bruger dem til angreb mod Sony og Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere