Artikel top billede

Har du hørt om denne smartphone-producent? Værdi er firedoblet på to år - er nu 272 milliarder kroner værd

Den fremadstormende smartphone-producent Xioami har firedoblet sin værdi på under to år og er nu blandt verdens største. Investorerne er ellevilde. Forude lurer ballade om stjålet teknologi og dårlig sikkerhed.

Kender du Xiaomi? Hvis ikke, er der god grund til at bide mærke i navnet.

For den kinesiske smartphone-producent har gevaldigt vind i sejlene og æder med store mundfulde hastigt markedandele på ikke mindst de store asiatiske markeder.

Faktisk er Xiaomi allerede i dag blandt verdens fstørste smartphone-producenter i selskabet med Apple og Samsung. Selskabet bliver da også kaldt for 'Kinas Apple.'

272 milliarder kroner værd

Xiaomi er fortsat under opbygning, og med en nylig overstået kapitalindsprøjtning i kassen, værdifast-sættes selskabet nu til gigantiske 45 milliarder dollar - omkring 272 milliarder kroner - skriver Wall Street Journal.

Det gør Xiaomi til et af de mest værdifulde startup-firmaer i verden.

Bag den nye kapital-indsprøjtning står blandt andre kapitalfonden Yunfeng Capital, som har deltagelse af Jack Ma. Han er manden bag Alibaba, som fornylig blev noteret i teknologi-branchens største børsnotering nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Kineserne kommer: Alibaba markerer slutningen på USA's it-dominans

Meget store forventninger

Værdifastsættelsen og kapitalindsprøjtningen understreger, at investorerne har meget store forventninger til, at Xiaomi bliver meget større og meget mere indbringende, end det er i dag.

Xiaomi blev senest tilført kapital i 2013. Dengang blev selskabet vurderet til at være blot 10 milliarder dollar værd.

Selskabet blev stiftet i 2010 af kineseren Lei Jun og har altså siden buldret frem med stormskridt med dets fokus på prisbillige smartphones, som har hittet gevaldigt på det store kinesiske hjemmemarked.

Xiaomi slog i foråret således Samsung af pinden som den største smartphone-producent i Kina målt på antal solgte enheder.

Selskabet forventer at lande på et samlet salg på 60 millioner smartphones i 2014 - det er en tredobling i forhold til 2013.

Det er uklart, hvor stor selskabets indtjening er.

Baseret på stjålet teknologi?

Ifølge Wall Street Journal står Xiaomi imidlertid overfor en række udfordringer, hvis selskabet skal have et gennembrud uden for Kina.

De tæller ikke mindst beskyldninger om patent-krænkelser. Således har Indien netop midlertidigt stoppet al salg af Xiaomi-telefoner i Indien i forbindelse med en stor patent-sag, der er under opsejling.

Her beskylder svenske Ericsson Xiamoi for at anvende Ericsson-teknologi til telefonerne uden tilladelse.

Ligeledes er der mange steder ifølge avisen bekymringer om ekstrem dårlig sikkerhed i Xiaomis Android-baserede telefoner, ligesom Xiaomi-brandet langt fra er så kendt som andre smartphone-mærker.

Læs også:

Her er de 10 vigtigste it-begivenheder i 2014 - som vi ser det

Nu kommer den kinesiske iPhone - har du hørt om den?

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl - er der en plan?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere