Artikel top billede

Sony Pictures-hack.

Sony-hack: Alle filmbranchens hemmelige pirat-planer er lækket

Det er ikke kun Sony, der er blevet ramt af et hacker-angreb. Hemmelige antipirat-planer for hele filmindustrien er blevet stjålet i forbindelse med angrebet. Her er branchens slagplan mod pirateri.

I sidste måned blev det afsløret, at hackere har været på besøg i Sony Pictures netværk.

I forbindelse med angrebet er et enormt antal dokumenter og filer blevet hugget, hvilket har gjort stor skade på Sonys forretning og ikke mindst omdømme.

Eksempelvis er manuskriptet til den næste Bond-film angivelig blevet stjålet.

Læs også: Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Men det er ikke kun Sony pictures, der har problemer, det er hele branchen.

Film- og musikindustriens slagplan mod pirateri i fremtiden er nemlig også kommet frem i lyset i forbindelse med hacker-angrebet.

Planerne er blevet sendt til ledende personer i Sony Pictures tidligere i år, og indholdet giver en sjælden indsigt i, hvordan branchen planlægger at stoppe for ulovlig spredning af musik og film i fremtiden.

Det skriver TorrentFreak.com

Det er nærliggende at tro, at musik- og filmindustrien (igen) vil rette antipirat-skytset mod torrent-brugerne, men det modbeviser de aktuelle planer.

Det skyldes, at problemet mod torrent-siderne er dalende og at nye distributionskanaler, som er mere effektive end de uautoriserede torrent-sider, er dukket op.

Torrent-brugere er gammeldags

I planerne kan man således læse, at branchen, med rettighedsorganisationen MPAA (The Motion Picture Association of America) i spidsen, i fremtiden vil koncentrere indsatsen mod cloud-tjenester, streaming-sider og apps.

For at beskytte musik- og filmspredningen via disse kanaler er MPAA parat til at gå efter internetudbyderne, der forsyner useriøse selskaber med serverplads og netforbindelse.

Ligeledes vil branchen rette fokus mod betalingsudbydere som Visa og PayPal i et forsøg på at udsulte de lyssky udbydere.

Desuden er der planer om at oprette en sort-liste til annonceselskaberne med samme effekt.

MPAA har heller ikke glemt det gamle kneb om at blokere netsider, som tager udspring i pirat-domæner og sidst men ikke mindst, vil organisationen sætte yderligere skub i udsendelsen af advarsler og trusler til personer, der er taget i pirateri.

Når det handler om det gamle problem med torrent-sider, er der ikke meget nyt i de lækkede planer.

Der skal fortsat lægges pres på søgemaskinerne for at fjerne link til eksempelvis The Pirate Bay i søgeresultaterne for derved at begrænse synligheden og brugen.

Ligeledes nævnes sider som eksempelvis Popcorn Time som fremtidens trusler.

Læs også:
Filmbranchen: Pirater er faktisk de bedste kunder

Filmpirat får millionbøde klasket i nakken af Nordisk Film

Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

Danske myndigheder vil have fingrene i svensk pirat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren