Artikel top billede

5G-nedtur: Ikke meget at ringe hjem om i første omgang

Alle taler om 5G i øjeblikket, men selv om den næste generation af mobilnetværk rummer mange interessante funktioner, skal vi ikke glæde os alt for hurtigt.

Emnet 5G har allerede været talk of the town i tech-verdenen i nogen tid - også her på Computerworld, hvor vi ofte skriver om mulighederne og forventningerne til 5G, den næste store generation indenfor mobilnetværk.

En ny rapport fra ABI Research forudser dog, at vi kommer til at vente en hel del år, før 5G for alvor slår igennem. 

Det vurderes, at vi i 2020 kun skal regne med, at 5G vil være et sjældent netværks-fænomen, og analysefirmaet skriver samtidig, at det vil tage mere end fem år for 5G at nå 100 millioner abonnenter - to år længere, end det har taget det nuværende 4G at nå den milepæl.

"Væksten i 5G-abonnenter vil formentlig være noget mere afdæmpet på grund af den øgede kompleksitet ved 5G-sendemaster og netværk, men vil komme efter det i 2023."

Hvad er 5G egentlig?

En del af forklaringen på de afdæmpede forventninger til 5G's kommercielle mainstreamgennembud er også, at 5G ikke "bare" er 3G eller 4G med lidt ekstra krudt i enden.

Derimod er der tale om et markant anderledes mobilnetværk, hvis anvendelse vil række langt videre end til bare at få internet på smartphones.

5G handler i ligeså høj grad om et netværk, der skal kunne understøtte internet of things, hvor alt fra medicinsk udstyr til habengut i produktionshaller, køleskabe, biler og infrastrukturen i byer er koblet til et "tingenes internet", så de den vej rundt kan kommunikere og styres på en mere intelligent måde.

"Der er forskellige ting, der driver udviklingen frem mod 5G. Den banale hastighed, hvor vi får større kapacitet, er måske i virkeligheden det mindst betydningsfulde," har Knud Erik Skouby fra Center for Communication, Media and Information Technologies på Aalborg Universitet tidligere forklaret.

"Hele udviklingen mod Internet of Things, hvor alt er forbundet - vores tøj, vores vaskemaskiner, kaffemaskiner, biler, huse - skal der bruges frekvenser og intelligens til at kunne håndtere," forklarede professoren.

"Ligesom Moores Lov er der også en lov, der siger, at brugen af frekvenser fordobles hver 30. måned. Det er svært at håndtere for de frekvensområder, der er ledige til det i dag."

Nye funktioner i 5G

ABI Research skriver da også i sin analyse, at det er vigtigt, at man holder sig for øje, hvad det er for en størrelse, 5G er - eller rettere: Størrelser.

"5G vil være et spektrum af evolution og revolution - det vil være evolution på den måde, som kernenetværket og netværks-topologi udvikler sig, men det vil klart være skitsen for et femte generations mobilt interface i luften, som mobilnetværk i 2020'erne og 2030'erne vil blive bygget på," forklarer analysefirmaet.

Blandt nogle af de vigtigste nyheder i det kommende 5G finder vi nye antenne- og netværks-teknologier som multiple-input and multiple-output, MIMO, og 3D-beamforming.

Samtidig vil man på enhederne få mulighed for at vøre koblet til flere sendemaster på samme tid, så forbindelsen bliver mere robust, ligesom ABI Research også fremhæver, at netværks-frekvenserne vil blive anvendt langt mere fleksibelt.

"Et 5G-netværk vil være et netværk af små sendemaster, og det vil være praktisk i by-områder og industrialiserede miljøer på grund af befolkningstætheden," skriver ABI Research blandt andet.

Læs også:

Først ændrede WWW alt - nu eksploderer et nyt it-marked

5G ind i afgørende fase: Alt dette er på spil

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren