Artikel top billede

Dump: Vivo

Så slank er verdens tyndeste mobil lige nu

2014 har været de slanke mobil-modellers år. Rekorden for den tyndeste smartphone er blevet slået flere gange. Senest med denne model.

2014 har været året for de slanke mobiler.

Modeidealet for de moderne smartphones er slank, og de kan tilsyneladende ikke blive slanke nok.

I hvert tilfælde ikke hvis det står til den kinesiske telefonproducent Gionee, der har gjort den smalle livvide til en af sine mærkesager.

Tidligere på året frigav producenten modellen Elife S5.5, der havde en tykkelse på 5,5 millimeter.

Efterfølgeren Elife S5.1 tog den officielle rekord som verdens tyndeste mobil med en tykkelse på 5,31 millimeter.

Til sammenligning har iPhone 6 en livvidde på 6,9 millimeter.

Handsken blev dog taget op af selskabet Kazam, der kom på banen med Tornado 348, der var så spinkel som 5,15 millimeter.

Det skriver tek.no.

Læs også: Sværm af billige smartphones på vej: Derfor styrtdykker priserne

Ny rekordindehaver

Men nu beretter netsiden Engadget, at der er en ny producent placeret øverst på listen over slanke mobiler.

Det er den kinesiske producent Vivo, der har lanceret telefonen X5Max, som bare er 4,75 millimeter i tykkelsen.

Modellen kan udmærke sig som verdens tyndeste mobil til dato.

De øvrige specifikationer på den Android-baserede telefon er en AMOLES-skærm på 5,5-tommer med en opløsning på 1080p, samt to kameraer med henholdsvis 5 og 13 megapixel-opløsning.

Kineserne har også formået at proppe to gigabyte hukommelse og 16 gigabyte lagerplads ind i den slanke ramme.

Lagerpladsen kan i øvrigt forstørres til 128 gigabyte via et mikro SD-kort.

Processoren er Snapdragon 615 fra Qualcomm med otte kerner, og batteriet er på 2000 mAh.

Telefonenes øvrige mål er 15,4 centimeter i højden og 7,8 centimeter i bredden.

Slanke modeller i Asien

Foreløbig er det dog kun i Kina, de kan glæde sig over slanke modeller.

I første omgang bliver X5Max nemlig kun lanceret til de mere end en milliard kinesere.

Prisen bliver på lige godt 500 dollar, hvilket svarer til lige i underkanten af 3.000 gode danske kroner.

Det er endnu uvist, om forbrugere på vores breddegrader kan få den tynde model op under neglene.

Læs også:
Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Kæmpe prisfald på smartphones: Se udviklingen her

Vi er klar til at logge hele vores liv: Nu mangler vi bare it-løsninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere