Artikel top billede

Under angrebet mod Sony Pictures frembragte hackerne dette kranie på selskabets computere.

Nu rammer regningen Sony: Gigantisk hackerangreb bliver en dyr omgang

Det er en dyr affære at blive udsat for et hackerangreb som det, Sony kæmper med i disse uger.

Hackerangrebet mod Sony Pictures Entertainment kommer til at koste selskabet et anseeligt beløb.

Og det skyldes ikke bare, at flere af selskabets film efter hackerangrebet er frit tilgængelige på diverse pirat-sider, så eksempelvis storfilmen Fury med Brad Pitt allerede er downloadet over en halv million gange.

Under angrebet så Sony sig nødsaget til at lukke for firmanetværket, og siden er det blevet afsløret, at den malware, der er i spil, kan slette alle data på ofrenes maskiner.

Hackerangrebet har samtidig nødvendiggjort en omfattende efterforskning, hvor både FBI og sikkerheds-leverandører er involveret.

Det er blandt andet disse ting, der er baggrunden for, at de samlede udgifter som følge af angrebet ifølge Reuters kan løbe op i 100 millioner dollars, omkring 600 millioner gode danske kroner.

Har prøvet det før

Det er rigtig mange penge - også for Sony - men faktisk har selskabet prøvet det, der var værre: I 2011, da selskabets Playstation Network blev ramt af hackerne, lød regningen på hele 171 millioner dollars

Dengang fik selskabet også en millionbøde efter angrebet, hvor hackere fik adgang til 77 millioner brugerkonti fra Playstation-netværket.

Denne gang er problemet dog ikke kundernes data, men derimod selskabets egne digitale aktiver.

Reuters skriver, at de store omkostningerne blandt andet ligger i efterforskningen af angrebet, reparation af computere og tiltag for at hindre et nyt, tilsvarende angreb - ligesom de piratkopierede film naturligvis også kan medføre et tab for selskabet.  

Hackerangrebet betød også, at Sony Pictures Entertainment var ude af drift i en periode, hvilket naturligvis også koster.

Reuters bud på regningens størrelse er baseret på interviews med sikkerhedseksperter, mens Sony ikke selv har ønsket at kommentere historien.

Medabejderne bliver truet

Allerede nu ligger det dog klart, at Sony Pictures Entertainment blev ramt af angrebet på en række områder, og at også medarbejderne har mærket konsekvenserne.

Tidligere på ugen fortalte flere medier, at hackerne nu er begyndt at sende beskeder direkte til Sony-medarbejdere, hvor de og deres familier bliver truet.

Beskeden stammer fra hackergruppen Guardians of Peace (GOP), der hævder at stå bag angrebet mod Sony (se billedet øverst), og den indeholder også nye trusler mod Sony.

"At fjerne Sony Pictures fra planeten er et meget lille stykke arbejde for vores gruppe, der er en verdensomspændende organisation. Og det, vi har gjort indtil nu, er kun en lille del af vores videre plan," lyder beskeden fra GOP blandt andet.

Sony Pictures Entertainment har selv betegnet angrebet som "uden fortilfælde," "en forbrydelse uden sidestykke", og selskabet mener, at det er udført af "en organiseret gruppe."

Læs også:

Mystikken breder sig efter Sony-hack: Nu trues medarbejderne

Giga-hack mod Sony griber om sig: Sletter alle data hos ofrene

Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange

Hackere afpresser Sony med afskløring af tophemmelig viden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere