Artikel top billede

Lækket regerings-rapport: Her er de 23 punkter til digital vækst i Danmark

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet fylder en del i regeringens digitale vækstudspil, som blev lækket i weekenden. Læs her, hvordan SR-regeringen ønsker, at vi skal bygge vort land og tjene penge med it-værktøjerne.

Erhvervs- og Vækstministeriet oplyser til Computerworld, at rapporten om digital vækst i Danmark 'er lige på trapperne'.

Rapporten om digital vækst i Danmark har ellers været langvejs undervejs - lge fra det indledende arbejde blev lækket til Computerworld i januar, til regeringens endelige vækst-udspil nu er blevet lækket til DR.

DR kan via den lækkede rapport oplyse, at rapporten indeholder 23 mere eller konkrete udspil, som skal sikre den digitale vækst i kongeriget Danmark.

I det lækkede materiale omkring vækstpakken er der dog umiddelbart ikke den helt store investeringsvillighed fra regeringen i hverken virksomhedernes it-brug eller i udbygning af it-infrastrukturen til mobil- og bredbåndsbrugen. 

Mobil- og bredbåndsdækning

Krav, ønsker og udspil på mobil- og bredbåndsdelen fylder ellers godt op i regeringsudspillet.

Her fremgår det blandt andet, at 700 Mhz-frekvensområdet fra 2020 skal frigøres til mobilt bredbånd, så signalerne kan nå helt ud i landets yderområder.

Samtidig vil regeringen have, at teleselskaberne skal anvende hinandens net for at servicere danskere, der i dag bor i mobilhuller.

Derudover stiller regeringen også krav for samgravning mellem teleselskaberne, så en villavej ikke skal pløjes op flere gange, når der skal lægges fiber i jorden fra forskellige selskaber.

Derudover skal Jensen, Hansen og alle os andre kunne kontrollere, hvor god bredbåndsdækning man har forskellige steder i landet. Det sker via hjemmesiden tjekditnet.dk, som ifølge vækstplanen skal op at køre fra starten af næste år.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra teleselskabernes brancheorganisation Telebranchen, men her ønsker man ikke at udtale sig, før rapporten er offentliggjort fra regeringens side.

Øget it-brug i virksomheder

Et andet aspekt af vækstrapporten er, at danske virksomheder bør bruge digitale værktøjer i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Det skal blandt andet ske via partnerskaber med detailbranchen om e-handel og anvendelse af big data.

Dansk forskning fra 2011 har i denne sammenhæng vist, at hvis blot én procent flere danske virksomheder digitaliserede én funktion som eksempelvis bogholderi, lagerstyring eller produktionskontrol, ville det give en vækst på 6,5 milliarder kroner.

For små tre år siden havde to tredjedele af danske virksomheder digitaliseret mindst en af disse processer, hvilket efterlod et anseeligt potentiale for vækst ved, at 33 procent af de danske firmaer stadig kørte analogt.

Samtidig vil regeringen frigive flere af sine efterspurgte datasæt, så disse data kan komme ud og arbejde i apps og i andre digitale produkter, som it-selskaberne udvikler med henblik på salg.

Samtidig vil der ifølge DR også blive oprettet et nyt sikkerhedsråd, Virksomhedsråd for IT-sikkerhed, der skal styrke viden om den digitale sikkerhed ude i de danske selskaber.

I den lettere, men ganske konkrete, ende af regeringsudspillet lyder det også, at EU's cookieregler skal ændres, så de bliver mere brugervenlige.

Bedre brugervenlighed

Øget fokus på brugervenlighed er også nøglepunkter i regeringens satsninger i den offentlige digitalisering.

Her nævnes det blandt andet, at der skal indføres klare brugervenlighedsstandarder i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, hvor der også skal indføjes ambitiøse mål for udvikling af den digitale velfærd.

Den slags målsætninger kendes eksempelvis fra kommunikationen mellem det offentlige og borger/virksomheder, hvor vi i de seneste år har set en del selvbetjeningsløsninger og indførelsen af digital post.

I den lækkede rapport fremgår det ifølge DR, at regeringen med sit it-vækstudspil også satser på, at it bliver en integreret del af folkeskolens fag.

Til gengæld er der umiddelbart ingen afklaringer om, hvorvidt danskernes CPR-numre skal afskaffes som autentifikationssmulighed i juridisk bindende aftaler, herunder købsaftaler, som der ellers var lagt op til i de første udkast af rapporten.

Danmarks kamp mod momssvindel er endt i mere bureaukrati for it-firmaerne


Forslag: Danskernes opsparing skal investeres i cloud-offensiv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere