Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Investorer pumper 7,3 milliarder kroner ind i Uber. De har kæmpeforventninger til, at selskabet vil kunne feje gennem transport-branchen. Ny tjeneste med vare-kørsel kan være på vej.

Det går strygende for den kontroversielle person-transport-tjeneste Uber, der under stor ståhej netop er blevet lanceret i Danmark.

Tjenesten oplyser, at den med en ny kapitalindsprøjtning nu er værdisat til knap 248 milliarder kroner.

Det sker, efter en række investorer har valgt at pumpe yderligere 7,3 milliarder kroner ind i selskabet.

Pengene skal bruges til yderligere ekspansion i nye lande, ansættelse af flere folk samt til udvikling af nye tjenester, hedder det.

Hertil kommer, at Uber varsler decideret priskrig i en række lande, i det nogle af de mange penge skal anvendes til det, som Uber kalder 'pris-subsidiering' i nogle af de 250 byer, som tjenesten for tiden er aktiv i.

Selskabet tjener sine penge på at tage et honorar på 20 procent af hver ordre, som de private chauffører henter hjem.

Stor ståhej

Ubers voldsommme ekspansion verden over er blevet fulgt med stor interesse og har fået ikke mindst den etablerede transport-branche til at reagere i mange af de lande, hvor selskabet har meldt sin ankomst.

Det er også sket i København, hvor Uber slog dørene op for kort tid siden.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Uber vende op og ned på det hele - og ingen kan gøre noget

Uber har for længst rustet sig til kamp og har afsat betydelige beløb til juridiske sager mod den etablerede taxa-industri i mange lande.

Den nye kapitalindsprøjtning understreger, at investorerne tror på, at Uber kan komme til at revolutionere taxa-branchen med selskabets nye forretningsmodel, hvor private via Uber-app'en kan tilbyde taxa-lignende kørsel for kunder, der ligeledes finder en bil via app'en.

Med den anslåede markedsværdi er det fem år gamle Uber i dag mere værd end eksempelvis Salesforce og Kraft Foods, skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen arbejder Uber for tiden på planer om at udvide tjenesten til ogsp at omfatte vare-transport efter samme principper.

Det vil sige, at virksomheder eller personer, der skal have transporteret varer, vil kunne komme i kontakt med private chauffører via Uber-app'en.

En af de nye investorer, venture-selskabet Benchmark, siger til avisen, at investeringen bunder i en forventning om, at Uber vil overkomme de forskellige barrierer og fortsætte sin hastige ekspansion.

De 7,3 milliarder kroner kommer fra en række investorer, der tæller to store kapitalfonde samt Qatar Investment Authority og en af verdens største kapitalfonde, New Enterprise Associates.

Ifølge Uber fordobles selskabets omsætning for tiden hvert halve år.

Selskabet forventer en omsætning i omegnen af to milliarder dollar ved udgangen af næste år.

Læs også:

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele - og ingen kan gøre noget

Smarte Uber i danske chauffør-problemer - hvor er alle bilerne?

Uber i dansk lancerings-koks: Måtte bruge bil fra konkurrent

Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer