Artikel top billede

It-firmaer: Derfor dropper vi at sælge cloud til det offentlige

Mange store it-firmaer har selv valgt at melde sig ud af kapløbet om at komme med på kæmpe offentlig cloud-aftale.

En stribe af de helt store it-leverandører har selv valgt at stå udenfor den ny milliardstore indkøbsaftale for cloud-ydelser, som netop er blevet lukket af Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Oprindelige var 60 forhandlere og leverandører blevet prækvalificeret til at være med i slutspurten. Men i sidste ende valgte SKI kun at lukke 34 firmaer ind i varmen på aftalen, som bærer det officielle navn 02.19 - cloud/ASP.

Men hos flere af de firmaer, som endte med at blive siet fra, græder man tørre tårer over at være blevet dumpet af SKI.

Blandt de firmaer, som ikke er med på den nye aftale finder man store multinationale producenter som Oracle, Microsoft, HP, IBM og Fujitsu. Også fremadstormende forhandlere som Dustin og Netcompany endte med at stå udenfor døren.

I nogle tilfælde har firmaerne selv valgt at droppe at afgive tilbud til SKI, selvom man var prækvalificeret. I stedet satser man på, at sælge gennem de partnere, som har fået foden indenfor på den nye SKI-aftale.

Det hænger sammen med, at SKI's nye aftale langt hen ad vejen omfatter specialiserede "hyldevarer", hvor eksempelvis KMD kan hive mange løsninger fiks og færdige ned fra hylden.

Men mindre og specialiserede leverandører kan også være med. Det gælder for eksempel de to jyske leverandører Elbek & Vejrup og det helt nystartede SE Cloud Factory, som hver især leverer løsninger fra Microsoft eller HP.

TDC: Derfor trak vi os
Hos TDC Hosting har man de sidste fire år været med på cloud-aftalen, men denne gang valgte man helt at ignorere kæmpeudbuddet. Der var simpelthen ikke nok omsætning at hente hos de offentlige kunder, fortæller administrerende direktør i TDC Hosting, Esben Kolind Laustrup.

"Det er først og fremmest Office 365 vi har solgt på aftalen de sidste fire år, og der har vi ikke haft tilstrækkelig omsætning. Så set fra min stol er det ikke på denne her aftale, de store penge ligger," siger Esben Kolind Laustrup.

Han peger på, at TDC Hosting i stedet satser på at levere på at levere it-drift til de offentlige kunder.

"Den her SKI-aftale omfatter primært standardapplikationer. Vi skal i stedet være med på de aftaler, som er vigtige i forhold til vores kerneforretning, som er store outsourcing-aftaler," lyder det fra Esben Kolind Laustrup.

Netcompany: For meget produkt - for lidt innovation
En anden leverandør, der ikke er kommet med på kommunernes nye cloud-aftale er Netcompany. Oprindeligt var firmaet prækvalificeret til at give tilbud. Men man endte med at bakke ud, fortæller direktør André Rogaczewski.

Han betegner den nye aftale som en ren "produktaftale".

"Da vi læste, hvad aftalen indeholdt valgt vi ikke at byde på den. Det er ikke særligt interessant for os at sælge produkter, der har været på markedet længe. Vi har en masse løsninger der fornyer det marked, men det lægger aftalen ikke op til. Men vi er på alle de andre SKI-aftaler, som vi så bruger i stedet for," siger André Rogaczewski.

Han mener, at SKI's udbudskrav er udtryk for, at man har sigtet efter at kunne skaffe kommunerne lave priser på allerede eksisterende produkter.

"Kravet om, at det skal være færdige produkter, der har været i markedet længe, er måske ikke det mest intelligente. Den innovation, der sker i markedet lige nu, kommer i hvert fald ikke til at blive solgt via denne her aftale. Hvis kommunerne gerne vil have noget innovation må de søge andre veje end gennem denne her aftale," siger Netcompanys direktør.

Læs også:

Offentlig cloudaftale for milliarder på plads - her er vinderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere