Artikel top billede

Det store tablet-boom er allerede slut - hvad gik der lige galt?

Det store boom i salget af tablet-computere er til tablet-producenternes forundring allerede drevet over. Hvad er der lige sket? Kun salget af Microsofts Surface 3-tablet buldrer afsted, mens iPad-salget falder markant.

ComputerViews: Vi har i årevis snakket om boom i tablet-salget, og flere gange har vi blæst i dommedags-basunerne, fordi det var tydeligt, at det eksplosive tablet-salg for første gang nogensinde fik det globale salg af pc'er til at falde.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget falder og falder - men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

De vilde tablet-tider er imidlertid omme nu, og det er noget, som tablet-producenterne i høj grad kan mærke.

Ifølge analysehuset IDC står det globale tablet-salg til at stige med 7,2 procent i år i forhold til 2013, hvor salget til sammenligning steg med vilde 52,5 procent i forhold til 2012.

Det svarer til et samlet salg i år på 235,7 millioner tablet-computere verden over - i sig selv stadig et pænt antal, men også grund til en smule bekymring fra tablet-producenterne, der har håbet på vilde vækstrater i et par år endnu.

Grunden til opbremsning

Hvad skyldes så den pludselige opblomstring - og den pludselige opbremsning?

Først og fremmest er der meget, der tyder på, at dommedags-meldingerne om pc'ens snarlige død og bortgang har været overdrevne.

I hvert fald ser det ud til, at pc-salget efter nogle års massivt nedgang nu kun falder langsomt. Vækst er der stadig ikke udsigt til.

Presset på pc-markedet, hvor indtjeningsmarginerne er små og (næsten) alt handler om pris,, har forlængst foranlediget en konsolidering i branchen, hvor flere af de store producenter er begyndt at trække sig tilbage.

Det kan du læse mere om her: Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Det viser, at forbrugerne (alligevel) ikke har tænkt sig at erstatte deres pc-brug med en tablet, men snarere supplere den. Og at de samtidig har valgt at springe en opgraderings-cyklus af pc'en over og i stedet købe en tablet - men altså kun én gang.

Samtidig beholder forbrugerne deres tablet-computere længere, end producenterne havde forventet, lyder det fra IDC.

Oprindeligt havde tablet-producenterne forventet, at forbrugerne ville udskifte deres tablet-computere med nye modeller hvert andet eller tredje år.

Men indkøbsmønstrene viser nu, at det ikke sker, og at forbrugerne beholder deres tablet-computere i langt længere tid.

Det skyldes, at de ikke kan se nogen oplagt grund til at bruge penge på at forny de gamle tablet-computere, der sagtens kan afvikle ny og opgraderet software.

Tablet-computere er desuden langt mere online-baserede end almindelige pc'er og er derfor mindre afhængige af store muskler for at kunne køre de programmer, som forbrugerne forventer.

Sløv vækst for Microsoft - Apple falder drastisk

Ifølge tallene fra IDC er salget af de såkaldte hybrider - altså tablets, der med et tastatur kan anvendes som bærbare pc'er - blot stedet med fire procent i år.

Denne kategori har Microsoft satset målrettet på med selskabets Surface-computere, som du kan læse mere om her:

Værst ser det imidlertid ud for Apple, i det der ifølge IDC blot vil blive solgt 64,7 millioner iPads i 2014.

Det er hele 12,7 procent færre end i 2013.

Billedet understreges af, at Apple til gengæld melder om stigende salg af Mac-computere og iPhones.

Apple er i sagens natur vældigt interesseret i at få vendt udviklingen og har blandt andet indledt et erhvervs-orienteret samarbejde med IBM i håbet om, at det kan sætte skub i iPad-salget til erhvervslivet.

Det kan du læse mere om her:  Apple og IBM på trapperne med nye fælles-produkter

Android vinder frem - Windows er den helt store vinder

Mens iPad og Apple således taber terræn, vinder Android-baserede producenter frem, om end med langt fra så stor hastighed som i tidligere år.

Ifølge IDC vil salget af Android-baserede tablet-computere lande på omkring 159,5 millioner solgte enheder i år. Det er 16 procent flere end i fjor.

Det er dog intet i sammenligning med den helt store vinder, nemlig Microsoft, der kom sent ud af starthullerne, men nu for alvor er begyndt at vise tænder på tablet-markedet med selskabets Surface-computere.

Du kan læse vores store test af Surface 3 Pro her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Centralt i Microsofts bestræbelser er selskabets nye strategi, der er ved at drive Microsoft væk fra at være centreret om Windows til i stedet at være centreret om netop mobil-brug og cloud.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

I år vil Microsoft sælge omkring 10,9 millioner tablet-computere, hvilket er hele 67,3 procent flere end sidste år, lyder det fra IDC.

Microsoft har desuden store forventninger til det kommende Windows 10, der er det første styresystem fra selskabet, som 'flyder' frit mellem de forskellige platforme.

Under alle omstændigheder kræver et stort salg, at forbrugerne er villige til at opgradere og udskifte deres tablet-computere. Og det er der indtil videre intet, der tyder på, at de er særligt villige til i et marked, hvor tablet-formatet på mange måder er fastlagt og ikke ser ud til at ændre sig særligt meget.

Hvad skal der til for at du skrotter din gamle tablet og køber en ny?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere