Artikel top billede

Tidligere HP-topchef vil være præsident i USA

Tidligere topchef for Hewlett-Packard, der blev fyret på gråt papir, vil forsøge at blive USA's næste præsident.

HP's tidligere øverste chef i hele verden, amerikaneren Carly Fiorina, vil forsøge at blive valgt som republikanernes præsident-kandidat til det næste amerikanske valg, der finder sted i 2016.

Carly Fiorina blev fyret på gråt papir som topchef for HP i 2005, hvilket du kan læse mere om her: Fiorina forlader HP med 246 millioner kroner i lommen

Hun har aldrig tidligere haft en politisk toppost, men har dog prøvet at føre valgkampagne tidligere, i det hun forsøgte at blive valgt som en republikanernes kandidater i Californien til senats-valget i 2010.

Hun har ligeledes tidligere arbejdet som økonomisk rådgiver for den republikanske præsident-kandidat, John McCain, hvor hun fik ry for at være meget veltalende og overbevisende.

25 mulige kandidater i farvandet

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste er der for tiden omkring 25 kandidater i farvandet til kampen om at blive republikansk præsident-kandidat, hvoraf Carly Fiorina er den eneste kvinde.

Hun blev i sin tid som topchef for HP ikke mindst kendt for selskabets kæmpe milliard-opkøb af rivalen Compaq i 2001, selv om blandt andet Walter Hewlett - søn af selskabets stifter - var imod planerne.

Compaq-opkøbet blev da heller ikke nogen succes, men kostede HP meget store summer i indtjening og egenkapital, og det hele endte med, at Fiorina blev sat på porten af HP's bestyrelse i 2005.

Du kan læse mere om opkøbet her: It-historiens værste katastrofe-opkøb.

HP har fornylig meddelt, at det arbejder med planer om at opsplitte selskabet i en selvstændig pc-forretning og alt det andet.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Carly Fiorina blev som topchef for HP afløst af Mark Hurd, der ligeledes senere blev fyret på gråt papir på grund af en sex-skandale: To år med kaos hos HP.

Også Mark Hurds afløser, tyskeren Leo Apotheker, blev fyret: HP fyrer Léo Apotheker - ny topchef ansat

Han er i dag blandt andet bestyrelsesformand for KMD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis