Artikel top billede

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl - er der en plan?

ComputerViews: Salget af Galaxy S5 er slået fejl for Samsung, der rutcher nedad på kæmpe nedtur. Det åbne spørgsmål er, om det er slut med Samsungs storhed. Eller om der er en vej tilbage.

ComputerViews: Samsung har i et stykke tid været verdens største smartphones-selskab og blandt de mest dominerende, men som det altid har været tilfældet i den hastigt forandrende teknologi-branche, skal der ikke mange fejltrin til, før billedet vender.

Billedet er i høj grad begyndt at vende for Samsung, hvor alarm-klokkerne bimler og drastiske forandringer er i vente.

Det er kun en måneds tid siden, at Samsung løftede sløret for sit fjerde kvartals-regnskab i træk med ildevarslende tal: Både markedsandel og indtjeningen styrtdykker. Og har gjort det længe.

Det kan du læse mere om her: Fjerde katastrofe-regnskab i træk for Samsung: Nu skal Samsung-smartphones ned i pris.

Et af problemerne ligger i, at Samsung har skudt forbi med sin topmodel, Galaxy S5.

I hvert fald skriver Wall Street Journal, at Samsung har solgt 40 procent færre eksemplarer af Galaxy S5 end forventet.

Galaxy S5 har da også fået lunke anmeldelser - i hvert fald ud fra betragtning om, at det er topmodellen fra verdens største smartphone-producent.

Det kan du læse mere om her: Her er dommen over Galaxy S5: Har Samsung mistet pusten?

Faktisk har salget været så ringe, at mange forhandlere er brændt inde med massevis af æsker med usolgte Galaxy S5'ere, efter salget har ligget langt under salget af forgængeren, S4, tre måneder efter lanceringen.

Bedre bliver det ikke af, at Samsung i forventning om et fremragende salg har fået bygget 20 procent flere S5'ere end S4'ere.

Skal ned i pris

Hertil kommer prisen. Smartphone-markedet er for tiden i høj grad præget af, at en række asiatiske Android-producenter buldrer ind på markedet med prisbillige, men veludstyrede, modeller.

Det er producenter som kineserne fra Xiaomi, Lenovo go Huawei og indiske MicroMax.

I den dyre ende af markedet har Apple netop lanceret nye topmodeller, iPhone 6 og 6 Plus, der som sædvanlig har fået masser af omtale og opmærksomhed og ros, så Galaxy S5 på mange måder er blevet helt overskygget og kørt bagud ad dansen.

Du kan læse vores test af iPhone 6 her: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Kontant resultat: Samsungs netto-indtjening er faldet med 49 procent, mens drifts-overskuddet er faldet til syv procent, hvilket er det laveste niveau siden 2008. Normalt ligger Samsungs drifts-overskud på over 15 procent.

Jorden brænder

Det er alt sammen dårligt nyt for Samsung. Selskabet har fortsat masser af penge, men nedtur er aldrig acceptabel, og faresignalerne er åbentlyse:

Hvem husker ikke Nokia, der mistede alt, fordi selskabet missede en enkelt 'technology-turn,' da selskabet ikke kom med, da markedet skiftede fra almindelige mobiltelefoner til smartphones?

Hvad skal der så ske?

Samsung har allerede meldt ud, at der fremover vil komme langt færre forskellige modeller på gaden end hidtil.

Det kan du læse mere om her: Samsung skærer drastisk ned: Du kan forvente langt færre Samsung-modeller i fremtiden

Hertil kommer, at selskabet vil fokusere på at forbedre det, som Samsung kalder for 'produkt-konkurrencedygtigheden' for hvert enkelt produkt.

Det betyder kort og godt, at Samsung vil forsøge at sænke sine priser, så Samsung-telefonerne bliver mere konkurrence-dygtige over for sammenlignelige modeller i det stærkt pris-fokuserede smartphone-marked, hvor folk køber den telefon, hvor de føler, at de mest bang for the buck.

Rygter vil også vide, at selskabets bestyrelse overvejer at sætte mobil-topchef Shin på porten og kalde friske øjne ind.

Det er et åbent spørgsmål, om disse initativer er nok til at stoppe nedturen eller om Samsungs tid som kongen af Android-verdenen er ved at rinde ud.

Samsung er allerede i fuld gang med udviklingen af nye topmodeller - og satser blandt andet på modeller med de nyudviklede fleksible skærme, som du kan læse mere om her: Samsung på vej med særlig smartphone - er fleksibel og kan foldes.

Men kan selskabet nå at vende tilbage i en tid, hvor ikke mindst de asiatiske rivaler kommer fejende for fuld kraft?

Hvad skal Samsung? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Fjerde katastrofe-regnskab i træk for Samsung: Nu skal Samsung-smartphones ned i pris

Samsung skærer drastisk ned: Du kan forvente langt færre Samsung-modeller i fremtiden

Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere