Artikel top billede

Danmarks kamp mod momssvindel er endt i mere bureaukrati for it-firmaerne

Nye regler, der skal bekæmpe momskarruseller, rammer it-firmaer unødigt hårdt, lyder det fra IT Branchen. Politikere er tavse.

Politikernes ønske om at sætte en prop i hullet for svindel med momskarruseller er endt i et sandt bureaukratisk mareridt for it-virksomheder, der sælger bærbare pc'er, mobiltelefoner og forskellige former for it-komponenter.

Sådan lyder det fra IT Branchen, hvor direktør Mette Lundberg bakker op om kunder og it-forhandleres kritik af de nye regler om såkaldt "omvendt betalingspligt", som trådte i kraft 1. juli i år.

"Det er selvfølgeligt helt uacceptabelt, at der med komplicerede momskarruseller har været forsøg på at omgå lovgivningen. Men ved at vende betalingspligten rundt i en generel ordning, er vi endt med en stor administrativ belastning for erhvervslivet. Problemet bør løses med bedre og mere effektiv kontrol frem for bøvlet bureaukrati," siger Mette Lundberg.

Skal sætte en stopper for momskaruseller

De nye momsregler er indført for at sætte en stopper for de mange momskarruseller, som har floreret i de mere kulørte dele af it-branchen, og som i de seneste ti år har kostet de offentlige kasser store millionbeløb.

Reglerne betyder, at udvalgte typer af hardware fremover skal faktureres uden moms. Det er så op til slutkunden at få momsrefusion fra Skat. Men reglerne gælder kun for salg til erhvervskunder, men derimod ikke for salg gennem detailhandlen.

Og så alligevel ikke: For sælger man hovedsageligt sine varer til privatkunder, må man gerne fakturere med moms som hidtil.

Alt sammen meget besværligt, mener mange forhandlere og kunder, som blandt andet efterlyser en bagatelgrænse for forhandlere, der i løbet af et år leverer ganske små mængder af de varer, der er omfattet af de nye regler.

Det kan du læse mere om her.

De komplicerede regler øger også risikoen for, at slutkunderne bogfører deres indkøb forkert og dermed uforvarende kommer til at betale for lidt i moms.

Læs mere om det her.

Hos IT Branchen er direktør Mette Lundberg enig i kritikken.

Mere kontrol - mindre bureaukrati

Hun peger på, at de nye regler går stik imod Skats erklærede mål om at gøre skattereglerne mere enkle, så borgere og virksomheder kan betale den skat, de skal.

"It-forhandlere og -leverandører, skal nu bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at bogføre selv simple køb. Det rimer dårligt med ønsket om større produktivitet og vækst," lyder det fra Mette Lundberg.

Hun vil tage sagen op med skatteordførerne i Folketinget for at få reglerne ændret.

"Her er en regel, som i et forsøg på at fange de få, der snyder, giver stort bureaukrat for de mange. Så det er endnu en af de ting, vi vil tage med i kataloget over, hvor man skal se på, om reglerne ikke bør ændres," siger hun til Computerworld.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skatteordførerne fra regeringspartierne, SF, Venstre og Dansk Folkeparti.

Læs også:

Nye momsregler rammer danske it-forhandlere: Derfor bliver det noget værre bøvl

It-leverandører raser: Nye momsregler jager vores kunder væk

Nye momsregler gør it-kunder til skattesnydere




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere