Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Rejsekortet har givet dummebøder for 40 millioner kroner

Danskernes rejsekort giver bødeindtægter i millionklassen. Trafikselskaberne har således tjent over 40 millioner på dummebøder i år.

Rejsekortet har udviklet sig til en ganske god forretning for trafikselskaberne, og pengene tjenes på forglemmelser blandt brugerne af metro, tog og busser.

Hele 816.000 rejsende har nemlig modtaget en såkaldt dummebøde for at glemme at tjekke ud ved rejsens slutning. Bøderne svarer til et samlet beløb på over 40 millioner kroner. 

Det skriver Ekstrabladet.dk.

Avisens tal viser, at 2.607 rejsende dagligt har fået en ekstra betaling for forglemmelsen i perioden fra 1. januar til 9. november 2014.

Til sammenligning blev der sidste år givet 614.000 bøder for at glemme at tjekke ud med rejsekortet.

Så selv om rejsekortet har været plaget af tekniske problemer, ser bødeudskrivningsdelen altså ud til at fungere ganske udmærket.

Du kan læse mere om problemerne her: Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Ifølge Forbrugerrådet skyldes de mange bøder til danske passagerer, at rejsekortet er for besværligt at bruge, og at løsningen derfor ikke fungerer godt nok.

"Det er beviset for, at rejsekortet er vanskeligt for folk at bruge korrekt. Det såkaldte skifte-tjek-in generer kunderne, og formålet er udelukkende at hjælpe trafikselskaberne til at fordele penge mellem hinanden," siger Asta Ostrowski, transportpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet til Ekstra Bladet.

Læs også:

Rejsekort-projektet har kostet enorm formue: Så meget har det kostet

Direktøren for rejsekortet, Bjørn Wahlsten, kan godt forstå, at folk er frustrerede over bøderne, men siger samtidig, at de fleste kunder er tilfredse.

"98,02% af de rejsende tjekker korrekt ud," siger han til Ekstrabladet.

Årets it-fuser

Computerworlds læsere kårede i december sidste år rejsekortet til Årets it-fuser.

I afstemningen svarede 40 procent af de personer, der stemte, at det famøse kort til rejser med offentlige transport var en fuser.

Den historie kan du læse her: Vinderen af Årets it-fuser: Det er Computerworlds skyld

Læs også:

Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere