Artikel top billede

Fuld fart frem: Danmark har verdens fjerde-hurtigste mobilbredbånd

Danmark har verdens fjerde bedste mobile bredbånd. Det viser helt nye tal fra det finske tekniske universitet Aalto, som Computerworld har fået adgang til.

Den danske mobile bredbåndsinfrastruktur er i verdensklasse.

Med en gennemsnitslig downloadhastighed på 12,4 megabit i sekundet placerer nye målinger fra det finske tekniske universitet, Aalto, Danmark på en fjerdeplads over verdens hurtigste mobile bredbånd.

Oven i det kan lægges verdens femte hurtigste enkeltmåling på 114,3 megabit i sekundet.

Læs også: Boom i antallet af små mobilmaster kan give problemer

De mere end 170 gigabyte data, som ligger til grundlag for undersøgelsen, er indsamlet af almindelige mobilbrugere ved hjælp af en app, som er frit tilgængelig på alle mobile platforme.

Her er altså ikke tale om en laboratorietest eller teoretiske tal, men om en feltundersøgelse.

Se verdenskortet med målinger her.

Målingerne har en slagside

Selvom målingerne tegner et lyst billede, så har det også en slagside, at det er almindelige mennesker, som har foretaget dem.

Det mener professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Knud Erik Skoubo.

Det er nemlig ikke helt almindelige mennesker, som typisk vil bidrage til sådan en undersøgelse.

"Dem, der downloader sådan en app, det er typisk folk med en særlig interesse og som i forvejen er lidt nørdet. De vil allerede have rimeligt gode forbindelser og 4G-telefoner. Og på det punkt er Danmark meget godt med," siger Knud Erik Skoubo.

Men det betyder ikke, at målingen ikke er en god ting. Langt fra.

"Med det 4G vi har etableret i Danmark, der rangerer vi os rigtig godt, som det også fremgår af undersøgelsen. Selvom det er mere nørdede folk, der måler, så er det stadig et tegn på Danmark har en god 4G-dækning," siger Knud Erik Skoubo.

Godt - men ikke godt nok

Selvom undersøgelsen placerer os på en fjerdeplads på verdensplan, så er det ikke tid til at hvile på laurbærbladene.

Tallene viser, at Danmark er meget godt med, når det kommer til dækning med et hurtigt mobil bredbånd, men det er stadig ikke nok til et land, hvor ambitionen er, at kontakten med kommunen eller konsultationer med lægen skal klares digitalt.

"Vores gennemsnitslige mobildækning er fin i forhold til andre lande, men i takt med at fastnettelefonerne forsvinder og kommunikationen med det offentlige i stigende grad foregår digitalt, så skal vi være endnu bedre end det nuværende niveau," siger Knud Erik Skoubo.

Læs også:

Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Sådan opnår du bedre indendørs dækning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere