Svensk nødhjælp til dansk distributør

De svenske ejere sender 81 millioner kroner til det danske datterselskab af it-distributøren Scribona. Nødhjælpen er et udtryk for, at svenskerne anser det danske marked for så vigtigt, at koncernens smertensbarn ikke får lov til at dø.

- Vi driver virksomheden videre. Vi skal være til stedet i Danmark. Det er en del af vores strategi.

Med de ord forklarer økonomidirektør Örjan Rebeling fra den nordiske it-distributør Scribona, at koncernen er trådt til med en nødhjælp på 81 millioner kroner til det danske selskab.

Det danske datterselskab blev sidste år udråbt til Scribona-koncernens smertensbarn. De seneste to år har selskabet tabt mere end 100 millioner kroner herhjemme.

Nødhjælpen er derfor en nødvendighed for at genskabe egenkapitalen, pointerer Örjan Rebeling. Pengene er ikke øremærket til andre formål.

Scribona skilte sig sidste år af med 42 ansatte i Danmark, og så sent som i februar stillede den danske direktør, Jens Viggo Rasmussen, i udsigt, at der ikke var planer om flere fyringer. Det holdt dog ikke, for i denne uge måtte distributøren sige farvel til yderligere 25 medarbejdere.

I alt er der omkring 100 ansatte tilbage i Danmark, og ifølge Örjan Rebeling behøver de ikke at frygte nye fyringer. Han vurderer, at der nu er truffet de ændringer, som er nødvendige for at vende den danske forretning.

Økonomidirektøren afviser, at der er en deadline for, hvornår svenskerne bliver træt af de danske tab og afviser at sende flere penge.

- Scribonas strategi er, at Danmark er lige så vigtigt som et hvilket som helst andet nordisk land, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere