Det kan skyldes tekniske problemer, men dem har leverandørerne af praksissystemer skrevet under på, at de vil løse i år.
En undersøgelse fra efteråret 2003 fra PLS Rambøll Management viser, at danskerne er klar til at gå til lægen på mail: Seks ud af ti vil gerne bestille tid hos lægen på mail og fire ud af ti vil gerne benytte sig af e-mail-konsultationer.
- Derfra og til at gøre det i praksis er dog stadig et stykke vej, siger praktiserende læge Hanne Hjortkjær Petersen, København, som har tilbudt det til sine patienter siden september 2002.
400 har e-mail-konsultation
En håndfuld af de i alt 13 leverandører af praksissystemer sørger nemlig allerede for, at 400 læger kan tilbyde e-mail-konsultation, online tidsbestilling og e-mail prøvesvar til deres patienter, hvis de vil.
Men i løbet af 2004 får alle godt 3000 praktiserende læger muligheden sikret af sundhed.dk - formentlig med færre tekniske problemer end pionerer som Hanne Hjortkjær Petersen har haft.
- De praktiserende læger er vores vigtigste målgruppe i 2004. De er indgangen til sundhedsvæsnet for borgerne. Vi vil være meget skuffede, hvis der ikke er rigtig mange af dem med på de tre online-services ved udgangen af 2004, siger Morten Elbæk.
En væsentlig teknisk forhindring herfor skulle snart være ryddet af vejen, fordi sundhed.dk har underskrevet aftaler med de 13 leverandører af systemer til lægepraksis, hvor de forpligter sig til, at deres læger skal kunne tilbyde de tre online ydelser inden udgangen af 2004.
Leverandørerne skal klare integrationen mellem praksissystemerne og online-løsningerne. Herefter kan borgerne logge sig på via sundhed.dk.
Store tekniske problemer
For praktiserende læge Hanne Hjortkjær Petersen, København, har de tekniske problemer været så store, at nogle af patienterne har mistet lysten til at gå til lægen pr. e-mail, efter at de ellers var begyndt på det.
- Vi har i den seneste tid været ramt hårdt, ikke bare af problemer med vores prototype-løsning fra A-data, men også af problemer med vores internetudbyder. Og det koster på brugersiden, når man ikke kan komme igennem på mailen. Vi har oplevet, at patienterne hurtigt går tilbage til at ringe mellem otte og ni, når der er tekniske problemer, siger Hanne Hjortkjær Petersen.
Hendes patienter har især taget prøvesvar på e-mail til sig. Her er det lægen, der bestemmer, om noget egner sig til at blive kommunikeret på e-mail.
Hvis hun står med et prøvesvar, hvor beskeden er alvorlig, har hun på forhånd informeret patienterne om, at de i stedet vil få en mail om, at de skal ringe mellem otte og ni og tale med en hende.
Det kræver omtanke i praksis, understreger Hanne Hjortkjær Petersen, at man ikke sender sådan en mail fredag eftermiddag, men klokken otte om morgenen, så patienten har hele dagen til at ringe og få personlig kontakt med lægen.
- Man skal i det hele taget tænke sig om som læge, når man skriver e-mails til patienterne. Det er et stort ansvar, at vi kommunikerer så umisforståeligt som muligt. Man må for eksempel ikke bare skrive, at blodprøven var negativ. Man skal kommunikere, hvad det så betyder, siger Hanne Hjortkjær Petersen.
Når det drejer sig om konsultation på e-mail, så er det patienten selv, der vælger emnet, og her har Hanne Hjortkjær Petersen nogle få gange været ude for at måtte bede patienter om i stedet at bestille en tid.
Det er dog ikke et problem, hun hyppigt støder på. Tværtimod synes hun langt fra, at hendes patienter udnytter potentialet i e-mail-tilbuddet. Hun ser mange fordele også for at kommunikere på mail om ting, som kan være svære at få sagt.
God for depressive
- Hvis man for eksempel har en depression, kan det måske i første omgang være nemmere at sidde hjemme en aften i fred og ro og skrive til lægen om, hvordan man har det, end det er at komme hen i konsultationen. Der er også masser af muligheder for, at lægen har en god dialog på e-mail med kroniske patienter, hvis sygdom lægen kender til i forvejen - eller for spørgsmål og svar om for eksempel prævention, siger hun, og kan ikke komme i tanker om andre ulemper ved online-ydelserne end de tekniske problemer.
I Ålbæk, hvor også leverandøren af det mest udbredte praksissystem Ascott bor, har praktiserende læge Flemming Lyng Andersen været med blandt online-pionererne i flere år.
- Det var rart at få online-ydelserne med på overenskomsten. Tidligere var det kun en udgift, så det er da blevet sjovere, siger Flemming Lyng Andersen, som har cirka tre onlinekonsultationer om ugen.
- Nogle bruger det konsekvent, for eksempel en patient, som sidder i respirator. Andre bruger det af og til. Men der er stadig langt til, at potentialet udnyttes fuldt ud, mener Flemming Lyng Andersen.
På jysk beskriver han sig selv som ?ikke ubegejstret? for de muligheder, som online-ydelser giver både praksislæger og patienter. Han kunne for eksempel godt ønske sig, at en patient sendte ham en mail, hvor han eller hun forklarede om sine symptomer eller sygdomsbillede, og så bestilte en tid til en ansigt til ansigt konsultation tre dage senere.
- Så ville jeg være meget bedre forberedt, siger Flemming Lyng Andersen.
Han tror, at både læger og patienter stille og roligt vil begynde at bruge mulighederne for e-mail-konsultation og andre online-ydelser. Det er blandt andet et generationsspørgsmål, såvel hos læger som hos patienter.
- Det vil vinde lige så naturligt ind hos læger som i andre faggrupper - og så vil det i øvrigt være et godt modtræk mod lægeknapheden. Men nogle kolleger ser da online-ydelser som et spøgelse. Jeg ser dem som en hjælp eller et supplement, siger Flemming Lyng Andersen.
PLO positiv
Hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, er holdningen til online-ydelser positiv. Siden 1. april 2003, har online-konsultation og prøvesvar da også været omfattet af lægernes overenskomst med sygesikringen.
Taksten for en e-mail-konsultation er 49 kroner, det svarer til cirka halvdelen af honoraret for en almindelig konsultation, som er på 105, 57 kroner.
- Ud over den mindre gruppe, som allerede tilbyder online ydelser, så er der en meget stor gruppe praktiserende læger, som lige nu forholder sig afventende, for eksempel på grund af de tekniske problemer, som de har hørt om, og på grund af de begyndervanskeligheder, der har været med datakvaliteten på sundhed.dk, siger Michael Dupont, formand for PLO.
- Holdningsmæssigt er vi med. Jeg tror ikke, at mange af medlemmerne er modstandere. Jeg hilser det velkomment, at leverandørerne har givet sundhed.dk håndslag på at give alle landets læger teknisk mulighed for at tilbyde online-ydelser i år, siger Michael Dupont.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, som bringer mere om it for læger.
