Artikel top billede

Sådan lyder beskeden på Apples hjemmeside nu til de frafaldne iPhone-brugere.

Irriterende iMessage-problem løst: Her er Apples nye værktøj

Frafaldne iPhone-brugere har været stavnsbundet til Apples iMessage, selv om de er skiftet til eksempelvis Android. Nu forsøger Apple at løse problet med et nyt værktøj.

Et nyt online-værktøj, som Apple har frigivet i al stilhed, skal løse problemet med, at frafaldne iPhone-brugere oplever, at de er stavnsbundet til Apples iMessage - også når de er skiftet til et nyt smartphone-produkt.

En del tdiligere iPhone-brugere, der er skiftet til eksempelvis en Android-smartphone, har været ramt af det irriterende iMessage-problem, der betyder, at ens iPhone-kontakter ikke kan sende beskeder til den nye telefon, fordi deres iPhones fortsat ser telefonnummeret som en iMessage-enhed.

Det betyder, at iPhone-vennernes telefoner tror, at der skal kommunikeres via Apples servere i stedet for via teleoperatøren.

Det omtalte problem har tidligere betydet, at Apple er blevet sagsøgt af en frafalden iPhone-bruger, fordi der opstod bøvl med hendes besked-kommunikation, efter at hun var skiftet til en Samsung-telefon med Android.

Apple klar med nyt værktøj

Nu har Apple har så frigivet et værktøj, der på en nem måde lader de frafaldne iPhone-brugere afregistere deres telefonnummer fra iMessage.

"Du kan være nødt til at slå iMessage fra, hvis du nu bruger et produkt, der ikke er fra Apple, og ikke kan få sms'er eller tekstbeskeder, som nogen sender fra en iPhone, står der på en ny Apple-webside.

Hvis man stadig har sin gamle iPhone, kan manblot sætte sim-kortet i den og gå ind under indstillinger for at slå iMessage fra.

Det nye er dog, at dem, der allerede har skilt sig af med iPhonen, kan taste sit telefonnummer ind via Apples online-værktøj:

"Indtast det telefonnummer, som du ønsker at afregistrere fra iMessage, og vi sender dig en bekræftelseskode," skriver Apple.

Selskabet forklarer, at man herefter modtager en kode på seks cifre, der skal indtastes på hjemmesiden - og herefter skulle man altså definitivt have kappet båndene til iMessage.

Sådan fungerer iMessage

Apples iMessage er - for dem, der stadig bruger iPhone - på sin vis en fin tjeneste, fordi den lader brugerne kommunikere gratis med hinanden, som mange også kender det fra Facebook Messenger og WhatsApp.

Det smarte ved iMessage er så også, at tjenesten fungerer på tværs af iPhone, iPad og Mac, så man kan starte en samtale på en enhed og fortsætte på en anden.

iMessage er dog tilsyneladende så integreret i Apples univers, at brugerne kan få problemer, når de ønsker at skifte til en anden platform.

Forhåbentlig er det problem løst med det nye online-værktøj fra Apple, som du finder her.

Læs også:

Protester mod Apple-stavnsbånd: Nu reagerer Apple

Færdig med iPhone? Men Apple er slet ikke færdig med dig

Frafalden iPhone-bruger lægger sag an: Stavnsbundet til Apple




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere