Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Brother trodser nedturen på printermarkedet: Har fundet lukrativ niche

Mens markedet skrumper og konkurrenterne slås om at være billigst på markedet for komplekse enterprise-løsninger, har print-producenten Brother fundet en niche, hvor der er forretning og fremgang at hente.

Flere års målrettet satsning på små og mellemstore kunder har været en succes for printerproducenten Brother, som i al ubemærkethed har sat sig godt og grundigt på SMB-markedet.

Ifølge Brothers nordiske marketingschef, Henning Elkjær, er mange mindre virksomheder mere optaget de opgaver, de skal have løst indenfor print og kopi,.

De ser i modsætning til mange store kunder ikke så meget på prisen for hvert ark, der bliver spyttet ud i printbakken.

Det åbner et marked, som Brother altså har formået at ramme.

I den praktiske hverdag vil kunden hellere have en lille effektiv printer ved siden af skrivebordet, fremfor det klassiske grå monstrum, der står i et særskilt printerrum, som det kræver tid at gå til og fra, forklarer Henning Elkjær.

"Det er ikke nødvendigvis sidepriser, der er det vigtigste, men derimod den opgave, man kan løse for kunden - for eksempel at printe fra de mange forskellige enheder, der findes på en arbejdsplads i dag. Så sideprisen er højere, men til gengæld er indkøb og drift af den enkelte maskine lavere," siger Henning Elkjær.

Vil kunne printe direkte

De mindre kunder er dog også kræsne og ønsker sig løsninger, hvor man kan printe direkte fra både en traditionel desktop-pc såvel som de mobile devices, som også i små virksomheder er i kraftig stigning.

"Vores stærkeste løsninger retter sig mod arbejdspladser, hvor en fire-fem mennesker arbejder. Det virker som et marked, der ikke bliver dyrket så voldsomt meget," lyder det fra Henning Elkjær, som samtidig undrer sig over, hvad han ser som konkurrenternes passivitet på SMB-markedet.

"Jeg forstå det ikke selv. Umiddelbart synes jeg, det ligger lige til højrebenet. Der er jo mange flere små virksomheder end store, og vi ser en mulighed at gå ud og jagte dem sammen med vores forhandlere," siger han.

Han peger på, at det samlede danske printermarked siden 2010 er skrumpet med godt fem procent.

I samme periode har Brother på nordisk plan formået at bevare en samlet omsætning tæt på en halv milliard danske kroner og dermed øget sin markedsandel

At Brothers SMB-satsning har været en succes illustreres ifølge marketingdirektøren også af tal fra analysefirmaet DMR.

Her fremgår det, at Brother indenfor sort/hvid-laserprintere er en klar nummer et på det danske marked med en markedsandel på 52 procent, når det gælder multifunktionsprintere. Når det gælder traditionelle laserprintere deler Brother førstepladsen med HP med en markedsandel på 34 procent.

Ser man på det samlede printmarked er Brothers markedsandel vokset fra 12,6 procent i 2010 til 13,5 procent i de første tre kvartaler af i år.

Henning Elkjær understreger, at de mange små printkunder stiller store krav til hurtig og kvalificeret service og support.

Han nævner desuden, at de mindre og billigere printermodeller, som typisk står ude hos kunderne er lettere at servicere, fordi det i mange tilfælde bedst kan betale sig at udskifte en defekt printer til en ny model.

Læs også:

Printbranchen er ved at save benene af sig selv

Derfor elsker forhandlerne Brother




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere