Artikel top billede

Ny kæmpeaftale: Derfor går Dropbox nu pludselig sammen med Microsoft

ComputerViews: Microsoft og Dropbox forener sig på markedet for online-storage med en tæt aftale, hvor selskabernes løsninger integreres med hinanden. Aftalen giver store fordele for begge selskaber. For Dropbox kan det ligefrem være en redningsplanke.

ComputerViews: Der er lagt i kakkelovnen til storkrig på markedet for løsninger til online-storage med den helt dugfriske aftale mellem to af de allerstørste spillere, Microsoft og Dropbox.

Med den nye aftale vil de to selskaber integrere deres erhvervs-rettede løsninger med hinanden.

Det betyder, at Dropbox vil blive integreret i Office 365, ligesom der vil komme direkte adgang fra mobil-udgaverne af Excel, PowerPoint og Word til iPad til Dropbox.

Omvendt vil Dropbox modificere sin mobil-app - der i dag fås til Android og iOS - så Excel-, PowerPoint- og Word-filer vil kunne åbnes direkte fra Office-applikationen.

Dropbox er også på vej med en særlig Windows Phone-app - en ting, som selskabet ellers blankt har nægtet at udvikle tidligere.

Hvad betyder så det?

Der har længe været krig på markedet for online-storage-løsninger i stor skala mellem de fire hovedspillere, Microsoft (OneDrive), Google (Google Drive), Apple (iCloud Drive) og Dropbox.

Med aftalen er der udfordrer mindre, nemlig Dropbox, der længe har kæmpet med næb og kløer for at undgå at tabe markedet.

Tjenesten har ganske vist 300 millioner registrerede brugere på verdensplan - herunder et par millioner i Danmark - men har længe mærket den hede ånde fra de tre øvrige udfordrere i nakken.

Deres fordel er, at de har et kæmpe økosystem - med masser af software og hardware - i ryggen, som de aktivt anvender til at gelejde forbrugerne i deres retning, mens Dropbox kun har sig selv.

For dem alle gælder det, at de betragter netop online-storage som et afgørende område for fremtidens cloud-baserede digitale verden, fordi online-storage-løsningen på mange måder vil blive omdrejningspunktet i deres digitale hverdag som det sted, hvor alting forenes og mødes og udspringer fra.

I dén arena har Dropbox nu åbenlyst erkendt, at selskabet ikke har en chance mod de tre ekstremt pengestærke og omfangsrige kæmper på markedet, hvor Dropbox er yderst sårbar, fordi det, der er Dropbox eneste produkt, blot er en feature ud af massevis for de øvrige spillere.

Derfor er det ikke for meget sagt, at hovedgevinsten for Dropbox er, at selskabet og dets løsninger overlever - i hvert fald en rum tid endnu - om ikke andet fordi Dropbox nu får integreret verdens mest udbredte kontor-pakke, der kan forøge anvendeligheden af løsningen ganske betragteligt.

Kan bane vejen mod nye forbrugere

For Microsoft gælder det, at Dropbox-aftalen kan bane vejen ind mod en masse forbrugere, der i dag ikke anvender Windows.

Det ligger helt i tråd med Microsoft-topchef Satya Nadellas strategi-ændring for Microsoft.

Den betyder, at selskabet er i gang med at brede sit fokus ud til at favne mange platforme, mange indgange, mange system-typer, der alle sammen skal anvendes til at føre brugerne over mod Microsofts cloud-platforme, som selskabet nu betragter som driv-akslerne under forretningen.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Her er aftalens formål klar for Microsoft: Selv om det kan koste trafik fra Dropbox-rivalen OneDrive, kan det føre til flere kunder på Office 365. Og det er hele formålet med aftalen.

Hvorfor? Fordi Office 365 genererer solid omsætning, mens OneDrive ikke genererer nævneværdigt med penge.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Tilbage står nu Google og Apple. Og altså Microsoft, der nu har fjernet en rival fra jordens overflade.

En aftale mellem Microsoft og de to øvrige spiller er usandsynlig.

På den anden side skal man aldrig sige aldrig. For i hvert fald Microsoft er i modsætning til tidligere klar til at indgå mange typer aftaler for at nå helt frem til det sted, hvor kunderne er.

Læs mere om det her: Microsoft: Vi er åbne for alting og er villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen

Læs også:

Frigiver API'er til Office 365: Nu kan du selv udvikle til Office 365

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Microsoft: Vi er åbne for alting og er villige til at gøre alt for at vinde i markedet igen

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere