Artikel top billede

Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Microsoft er klar med sit eget smartwatch, der skal tage kampen op med den store sværm af Android-wearables og Apple Watch. Microsoft Band bliver kompatibelt med både iPhone og Android og har et væld af smarte funktioner. Se uret her.

Der har i et stykke tid floreret rygter om, at Microsoft var på trapperne med sit eget smartwatch.

Nu viser rygterne sig at holde vand. Microsoft meddeler nemlig, at selskabet er klar med det såkaldte Microsoft Band, der skal tage kampen op med rækken af øvrige smartwatches og wearables i markedet.

Microsoft Band kommer til at koste 200 dollar - cirka 1.200 kroner.

Det armbånds-lignende smartwatch er udstyret med en lille 320X106 TFT-skærm samt en række indbyggede funktioner som pulsmåler, GPS, hud-termometer, UV-sensor og flere andre.

Ifølge Microsoft skal uret overføre de målte data til den såkaldte 'Intelligence Engine,' der er en version af Microsofts digitale assistent, Cortana.

Selskabet oplyser, at Intelligence Engine eksempelvis vil kunne vurdere, hvor lang tid bæreren har brug for at restituere inden næste træningspas, ligesom det efter en periode med indsamling af data for eksempel vil kunne vurdere, om bæreren kan løbe hurtigere, hvis han eksempelvis spiser morgenmad eller lade være.

Træningsplan

Ifølge Microsoft vil Microsoft Band efter blot en uges indsamling af data om din forbrænding og træningsmængde kunne udarbejde en specificeret træningsplan.

Og uret vil løbende justere planen i takt med, at det indsamlet yderligere data om dig.

Microsoft Band er åben over for løsninger fra tredjeparts-udviklere. Der findes allerede løsninger fra en række forskellige firmaer som eksempelvis MyFitnessPal, RunKeeper og Starbucks.

Ifølge Microsoft behøver man ikke en Windows Phone for at kunne anvende Microsoft Band, der vil fungere med både iPhone, Android og Windows Phone. Til gengæld er det ikke vandtæt.

Batterilievetiden bliver mindst 48 timer. Det vil tage halvanden time at oplade uret fuldt.

Armbåndet har også forbindelse til kalender og lignende. Det kan ikke anvendes til at foretage telefonopkald, men vil lyse op, hver gang du får en mail, en sms eller en post på Facebook, Twitter og lignende.

Læs også:

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Folket har valgt: Her er det fedeste smartwatch

Her er de nye Android-smartwatches - så fede er de

Samsung på vej med et smartwatch, som rent faktisk er en smartphone

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere