Artikel top billede

Apples store safirglas-planer vakler - har Apple spildt milliarder på ubrugeligt glas?

Apples kæmpe-investering i udviklingen af ridsefast safir-glas kan være helt spildt. For safir-glas er måske slet ikke så godt som forventet.

Det har længe været regnet for givet, at de kommende udgaver af Apples iPhone ville blive udstyret med det stærke og ridsefaste safir-glas.

Men sådan kommer det næppe til at gå. For safir-glas er langt fra så god ide, som det ellers har været regnet med, lyder konklusionen i en ny rapport fra skærm-selskabet DisplayMate.

Selskabet peger på, at det er meget omkostningskrævende og vanskeligt at fremstille safir-glas - og at safir-glas samtidig ikke er så holdbart, som man tror.

Ganske vist er det meget svært at ridse glasset, men det splintrer til gengæld nemmere end det glas, som man ellers anvender på smartphones.

Hertil kommer, at DisplayMates undersøgelser viser, at safir-glas reflekterer sollys næsten dobbelt så meget som almindeligt glas, hvilket kan gøre det svært at aflæse safir-glas-skærme, når man er uden for.

Har investeret 3,2 milliarder

Apple investede sidste år 3,2 milliarder kroner i safir-glas-producenten GT Advanced Technologies, som selskabet ville anvende til blandet konstruktion af særlige ovne.

Trods investeringen har Apple dog ikke anvendt safirglas i den nye iPhone 6, der istedet bygges med det rivaliserende materiale, Gorilla Glass.

Det har fået GT Advanced Technologies til at gå i betalingsstandsning, mens selskabet forsøger sig med en rekonstruktion og dermed mulig opsplitning og frasalg af aktiverne.

Det kan du læse mere om her: Apples safirglas-partner i stor nedtur: Går i betalingsstandsning.

Ifølge MIT Technology Review har GT Advanced Technologies imidlertid fundet frem til en konstruktions-metode, der kan begrænse omkostningerne ved fremstillingen af safir-glas - nemlig ved at laminere konventionelt glas med et ganske tyndt lag safir.

Apple anvender i dag safir-glas til sine kamera-linser, og det er angiveligt planen, at også de dyrere udgaver af Apple Watch vil blive udstyret med det ridsefaste glas.

DisplayMate mener, at fremtidens udgaver af iPhone vil blive udstyret med den samme anti-reflektions-coating som iPad Air 2

Det vil gøre behovet for safir-glas endnu mindre, da man i givet fald ikke vil kunne udnytte modstandsdygtigheden mod ridser, fordi safirglasset så vil blive placeret under laminerings-laget.

Du kan læse mere om Apple Watch her: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere