Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Dansk firma: Få udviklet din app for 200 kroner i timen i Kina

Dansk app-udviklingsfirma med udviklere i Kina tilbyder app-projekter til 200 kroner i timen. Dansk konkurrent trækker på skuldrene over konkurrencen, selvom prisen herhjemme er meget højere.

App-udvikling er hot.

Så hot at flere app-udviklingsfirmaer er skudt i vejret i de senere år. For det er en lovende forretning når verdens godt halvanden milliard smartphone-brugere skal have underholdnings-apps og arbejdssystemer ind på deres mobiltelefoner

Også i Danmark skyder app-udviklingshusene i vejret, og her findes blandt andre selskabet Chinasoft, der blev stiftet tilbage i 2008.

Firmaet har specialiseret sig i at modtage ordrer i form af kravspecifikationer og sende opgaven videre til sine udviklere i Beijing, Kina. Timeprisen for app-udviklingen ligger ifølge selskabets hjemmeside på 200 kroner.

Blandt kunderne er både private virksomheder og offentlige myndigheder fra Danmark, Kina, USA og Tyskland. Blandt de danske myndigheder er Visitdenmark og Wonderful Copenhagen, der har haft fokus på at flere kinesiske turister og studerende til Danmark.

Computerworld har spurgt selskabets direktør og den ene af virksomhedens to stiftere, Niels Krogsgaard Eskildsen, om fordelene ved at sende sin app-udvikling til Chinasoft og videre ud til Kina.

"For det første er vi billigere end danske udviklingshuse og hvis projektet også skal lanceres til kinesiske brugere, kan vi tilbyde eksperthjælp til det kinesiske marked," forklarer Niels Krogsgaard

Så meget koster en app (cirka)

Han forklarer, at en app ofte tager mellem en måned og et halvt år at udvikle, hvor projekterne typisk ligger på fire måneders tid.

En hurtig Computerworld-udregning på et projekt af fire måneders varighed vil i så fald koste kunden omkring 140.000 kroner at få udviklet, hvis der kun sad én person på projektet.

Lyn-udregningen ser således ud: 4 måneder x 22 arbejdsdage/måned x 8 timers arbejdsdag x 200 kroner/timen = 140.000 kroner.

Denne helt firkantede udregning har Computerworld præsenteret for Niels Krogsgaard Eskildsen, som svarer følgende:

"Priser varierer utrolig meget fra projekt til projekt. Men med udgangspunkt i det antal arbejdstimer, du nævner, så passer det med 140.000 kroner. Mange projekter vil dog ikke blive lavet af en mand, men af et helt team."


Han nævner, at i Chinasofts udviklingsteam sidder alt fra iOS- og Java-udviklere til grafisk designere og backend-udviklere, der har ansvaret for webservere til at hente indhold, chat og brugerstyring fra.

Dermed bliver prisen i praksis højere, selvom 200 kroner i timen stadig er yderst konkurrencedygtigt i forhold til, hvad de danske app-udviklingshuse koster.

Samtidig understreger Niels Krogsgaard Eskildsen, at der ikke er noget galt med kvaliteten.

"Vores udviklere har mange års erfaring med app udvikling og har arbejdet på store projekter," lyder det fra Chinasoft-stifteren.

Outsourcing: Intet problem
Hos et andet dansk app-udviklingshus, Nodes med 45 medarbejdere på selskabets kontorer i København og London, frygter man ikke ligefrem konkurrencen fra outsourcing-selskaber som Chinasoft.

Heller ikke selvom Nodes tager omkring 900 kroner i timen - altså fire en halv gange så meget som Chinasoft.

"Jeg vil mene, at det er unuanceret at måle et udviklingsprojekt på timeprisen, da det jo i høj grad kommer an på antallet af timer brugt," indleder Nodes' managing partner Andreas Rasmussen med.

"Kineserne kan såmænd være mindst lige så gode som danskere til udvikling, men der er også bare en masse andre parametre, der spiller ind i et udviklingsprojekt," fortsætter han.

Her nævner han, at Nodes-kunderne kan se udviklerne i øjnene til møder, hvor de er med til at forklare app-funktionerne mere detaljeret.

Samtidig er 'touch & feel' ifølge Andreas Rasmussen også noget, der betyder rigtig meget, og som løbende kan varieres i tæt dialog med udviklere bosiddende i Danmark.

"I et outsourcing- setup har man typisk én kontaktperson, som al kommunikationen foregår igennem. Det er noget mere ufleksibelt," lyder vurderingen.

Kan blive en stor udfordring

Andreas Rasmussen siger samtidig, at selvom et selskab som Chinasoft faktuelt er langt billigere på timeprisen i forhold til hans eget selskab Nodes, så kan et app-udviklingsprojekt være meget mere og andet en blot at få den billigste udviklingspris.

"Hvis det viser sig, at outsourcing-selskaberne både er billigere og bedre end os, så har vi et seriøst problem," erkender Andreas Rasmussen.

Han tilføjer, at det i dag ikke er outsourcing-selskaber, et firma som Nodes møder ude hos kunderne.

"Konkurrencen drejer sig typisk om andre danske udviklingsfirmaer," lyder det fra Andreas Rasmussen.

Giv din mening til kende: Har du prøvet at få apps udviklet i Kina? Så fortæl os og andre læsere om din oplevelse, hvad enten den var god eller dårlig.

Disse apps hitter på danskernes smartphones


Advarsel til app-udviklere: I får en tilværelse som kriminelle




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis