Artikel top billede

Google genopfinder mail-klienten med Inbox

Google har med Inbox genopfundet din mailklient, så den mere ligner et newsfeed blandet med Google Now-assistenten. Måske er det slet ikke så dumt igen.

Google revolutionerede mailklienter til almindelige borgere tilbage i 2007, hvor Gmail blev gjort åbent for alle.

Søgeselskabet har efterfølgende fortsat udviklingen, hvilket både har givet gode og dårlige resultater. Blandt andet har selskabets seneste store opdatering, hvor indbakken er blevet opdelt i forskellige faner, skabt blandede følelser hos forbrugerne.

Måske er det derfor, at Google har skabt Inbox som en selvstændig app.

Inbox er en ny mailklient, som er tænkt i en lidt anderledes retning end de klassiske mailklienter. Nu handler det ikke om en lang og monoton liste af mails, men i stedet mere luft og mere liv i hver mail.

"Emails startede med at være simple og blev kun brugt til at sende digitale noter rundt på arbejdet. Nu 30 år senere har vi telefonen i lommen og sender mails til alle i verden, med alverdens indhold. Det kræver et andet syn på mail som helhed," skriver Google i en blogpost.

Google Now og Newsfeed

I Inbox ligger der nu et form for newsfeed, ligesom fra Facebook, hvor hver mail bliver præsenteret på en langt flottere måde.

Samtidig har Google implementeret Google Now-assistenten direkte i mailklienten, så hver mail kan få opfølgende informationer, der passer til mailens indhold.

Er det for eksempel en mail fra Amazon med en tracking-kode, så står der i feltet under, hvornår pakken ender hos dig og hvor den er lige nu, uden at du behøver åbne linket.

Et andet eksempel er, at du har skrevet med en ven omkring cykelture i lokalområdet, og Google Now vil, hypotetisk set, vise dig lokale cykelruter i området.

Det kan jo give privatlivsaktivister små ticks i det højre øje, men Google kigger allerede med i dine mails i Gmail, hvor selskabet optimerer reklamer efter, hvilke mails du modtager. Dette er dog kun en algoritme, hvilket Google Now også vil være.

Du kan se en forsmag på Inbox i videoen herunder, og tilmelde dig ventelisten for at prøve Inbox ved at sende en mail til inbox@google.com - en lidt anderledes måde at gøre det.

Læs også: 10.000 danske Gmail-konti er lækket - skift dit password




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis