Artikel top billede

Ny bog ude: Stephen Elop er en af verdens værste direktører

En ny bog retter et hårdt angreb mod Stephen Elop, der ankom til Finland for at redde Nokia - men endte med at lægge selskabet i graven.

Det var ikke canadiske Stephen Elop, der havde tøjlerne i Nokia, da selskabets store deroute begyndte - men det blev ham, der i sidste ende måtte lade den engang så stolte mobil-konge abdicere, da Nokia blev solgt til Microsoft - Stephen Elops tidligere arbejdsplads.

I Finland, der i mange år havde Nokia som nationens store erhvervs-stolthed, er Stephen Elop derfor ikke en specielt populær mand.

Mange arbejdspladser i Finland er gået tabt med Nokia, og derfor har der også været mange anklager imod Elop - blandt andet om, at han skulle være sendt i byen af Microsoft, da han blev Nokia-dirtektør, så Microsoft i sidste ende kunne sluge det finske selskab.  

"En af verdens værste"

En ny bog, der er udkommet i denne uge, forsøger heller ikke ligefrem at pynte på Elops finske omdømme.

Det er to finske erhvervsjournalister, der fortæller historien om Stephen Elop som administrerende direktør i Nokia.

Yle.fi citerer blandt andet forfatterne til bogen "Operation Elop" for at sige:

"På mange måder er Stephen Elop en af de værste - hvis ikke den værste - administrerende direktør."

Konklusionen baseres blandet andet på interviews med mere end 100 personer - mange er tidligere Nokia-folk - og på en gennemgang af konkrete tal for Nokias markedsværdi under Elops lederskab.

"Da Elop begyndte (i 2010), steg Nokias smartphone-salg. Det var Elops job at lukke hullerne. Det kræver ikke rigtig nogen forklaring. Han fejlede," står der følge Yle.fi blandt andet i bogen om Stephen Elop.

Samtidig skriver de finske forfattere dog også, at det ikke var Elop alene, der dræbte Nokia - årsagerne var også finsk arrogance, dårlige beslutninger i bestyrelseslokalet og en uklar ansvarligsfordeling i selskabet.

"Elops rolle kan opsummeres på følgende måde: han fejlede i sit forsøg på at redde Nokia - men det skete i god tro. Han løb massive risici ved at placere alle æg i én kurv (Windows Phone-platformen)," lyder det fra forfatterne.

Windows Phone-spørgsmålet spøger stadig

Det var ganske rigtigt Stephen Elop, der traf den dramatiske beslutning om, at Nokia skulle droppe sit eget Symbian-styresystem og i stedet satse på Microsofts Windows Phone.

Computerworld spurgte i november 2012 Stephen Elop, om han - i lyset af Windows Phones beskedne markedsandele - ikke ville vælge Android, hvis han kunne skrue tiden tilbage?

"Grunden til, at vi ikke valgte Android for to år siden - og grunden til at vi selv ikke med bagklogskabens fordel ville havde valgt Android - er et ord: Differentiering," svarede Stephen Elop blandt andet.

Det har dog siden vist sig, at Windows Phone-platformen har ganske svært ved at opnå det store gennembrud på markedet, fordi Android og iOS er så dominerende - så spørgsmålet er, om Nokia havde overlevet, hvis selskabet havde satset på Android enten sammen med eller i stedet for Windows Phone fra starten af?. 

Måske netop på grund af det spørgsmål derfor blev en af de store nyheder på Mobile World Congress i februar i år, at Nokia - der nu var blevet opkøbt af Microsoft - også ville begynde at lave Android-baserede telefoner.

"De er bygget på Android-platformen, hvilket betyder at folk har adgang til hundredtusinder af Android-apps, men vi differentierer ved at lade dem integrere til Microsofts cloud, ikke Googles cloud," sagde Stephen Elop blandt andet fra scenen i Barcelona.

Fortællingen om Elop og Nokia

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Stephen Elop heller ikke altid har været en lige populær mand her i Danmark.

Det var nemlig ham, der i april 2011 besluttede at tage livet af den danske Nokia-afdeling med 1.000 ansatte.

Computerworld har tidligere bragt den store fortælling om, hvordan Nokia i 2007 var kongen af mobilmarkedet - for så pludselig at kollapse fuldstændig, da iPhone og Android-produkterne kom på markedet.

Læs historien her.

Læs også:

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Nokia-topchef: Jeg vil stadig ikke vælge Android

Kæmpe strategiskift: Nu satser Nokia på Android-plartformen

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere