Google vil tilbyde en gigabyte gratis e-mail

Søgemaskinen Google er klar til at teste en gratis e-mail-tjeneste, hvor brugerne kan gemme op til en gigabyte data og derfor ikke skal bekymre sig om at slette gamle mails. Med navnet Gmail skal tjenesten i direkte konkurrence med blandt andet Microsofts Hotmail, som tilbyder sine brugere to megabyte plads.

Google er begyndt at teste en ny e-mail-tjeneste, hvis største konkurrencefordel er, at brugerne får stillet en gigabyte plads gratis til rådighed.

Omkring 1.000 inviterede brugere skal teste tjenesten Gmail, der er skabt af en Google-udvikler i de 20 procent af arbejdstiden, som selskabet bag søgemaskinen opfordrer ansatte til at bruge på egne projekter.

Ifølge Google vil pladsen gøre det muligt at gemme omkring 500.000 sider e-mails per bruger.

Modsat andre e-mail-tjenester er ideen, at en bruger aldrig skal slette e-mails eller bruge tid på at lede efter gamle beskeder.

Med Gmail har Google også droppet ideen om at placere e-mails i forskellige foldere. I stedet vil søgegiganten bruge sin eksisterende søgeteknologi til at gøre det let for brugere at finde gamle e-mails.

Tjenesten indeholder også en funktion, så svar på e-mails bliver vist i en speciel samtalestruktur, og Google lover samtidig, at tjenesten vil opdage spam-beskeder.

Google planlægger at tjene penge på tjenesten ved at placere reklamer ved siden af e-mails baseret på deres indhold. Det er samme koncept, som Google i dag bruger til at placere annoncer på websider under navnet Adwords.

- Ideen er, at din e-mail kan blive der for evig. Du kan altid indeksere den, altid søge i den og altid finde ting fra fortiden, siger en af Googles chefer til nyhedstjenesten Cnet.

Hvis testen bliver en succes og tjenesten offentlig tilgængelig, vil den komme i skarp konkurrence med eksisterende tjenester som Microsofts Hotmail og Yahoo Mail. De stiller henholdsvis to og fire megabyte plads til rådighed.

Google forventes at gå på børsen senere i år, hvor det anslås, at selskabet kan hente op mod 70 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis