Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft på vej med stor-ændring i Windows Update

Med Windows 10 indfører Microsoft en helt ny praksis i Windows Update.

Med lanceringen af Windows 10 ændrer Microsoft på den måde, som opdaterings-tjenesten Windows Update fungerer på.

Ændringerne træder i kraft, når Windows 10 formelt lanceres engang til næste år.

Du kan allerede nu downloade en testversion af Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

Microsoft nævner kort ændringerne i den blog-post, hvor Windows 10 præsenteres, men analysehuset Gartner peger på, at der er tale om ganske markante ændringer i den måde, som Microsoft hidtil har udsendt sine opdateringer på.

Tre-delt plan

I blog-posten beskriver selskabet en ny tre-delt opdaterings-plan, der vil gøre det muligt for brugerne at vælge mellem tre forskellige opdaterings-cyklusser, der hver især sigter mod forskellige behov og karakteristika.

Den hurtigste sigter mod det, som Microsoft kalder for 'fast-moving consumerpace,' men selskabet kalder den langsomste for "lock-down tempo.'

Mellem disse to 'tracks' kommer der et mellem-niveau, som Microsoft endnu ikke har navngivet.

Dermed udvider Microsoft valgmulighederne for opdateringerne ganske betragteligt, da Windows Update hidtil har bestået af samme opdaterings-tilbud til alle - primært sikkerhedsopdateringer.

"Windows 10 blive leveret på en måde, der giver flere valgmuligheder og større fleksibilitet til virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne vil kunne vælge den innovations-hastighed, der passer til hver enkelt gruppe af brugere frem for 'one size fits all,' skriver Jim Alkove fra Windows-teamet i blog-indlægget.

Revl og krat så hurtigt som muligt

Det hurtigste tempo i Windows 10-opdateringerne kommer til at indeholde alle opdateringer, så snart Microsoft er klar med dem - inklusive sikkerheds-patches, nye features og ændringer i bruger-interface, opgradering til eksempelvis Windows 10.1 og lignende.

Microsoft har da også tidligere bedyret, at kommende opdateringer til Windows vil blive leveret i hurtigere tempo og i mindre bidder end i dag via en kombination af den månedlige Patch Tuesday og Windows Update.

Microsoft forventer, at forbrugerne i stor stil vil benytte sig af dette hurtigste opdateringstempo.

Samme begejstring over et hurtigt opdaterings-tempo vil selskabet næppe se blandt virksomhederne, der tidligere på året i hvert fald brokkede sig højlydt, da Microsoft bad dem udrulle Windows 8.1 inden 30 dage, hvis de ville undgå at blive afskåret fra kommende sikkerheds-opdateringer.

Det kunne virksomhederne generelt ikke nå, og efter en del klager valgte Microsoft at forlænge tidsrummet til 120 dage.

Langsomt tempo med få opdateringer

I stedet er det sandsynligt, at virksomhederne vil kigge nærmere på det langsomme 'long term'-tempo, som Microsoft kalder for 'lock down for mission critical environments.'

Her vil virksomhederne alene modtage sikkerheds-opdateringer og kritiske opdateringer og altså ikke nye features, ændringer i bruger-interface og lignende.

Virksomhederne vil kunne håndtere disse opdateringer som sædvanlig via Windows Server Update Services og lignende tjenester.

Midt imellem kommer altså så en slags mellem-tempo, hvor Microsoft vil frigive revl og krat af opdateringer, men hvor brugeren har op til fire måneder til at installere dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere