Artikel top billede

Salg af fladskærme i frit fald: Sådan rammer det Elgiganten

Landets største elektroniksupermarked tjener stadig masser af penge, men en regulær nedsmeltning på markedet for fladskærms-tv går hårdt ud over omsætningen.

2013 bød på knap så voldsom trængsel og alarm i landets absolut største elektronik- og hvidevarekæde, Elgiganten, som for første gang i ti år måtte se sin omsætning falde.

Tilsammen røg der godt fem milliarder kroner (5.017 millioner kr.) gennem dankort-terminalerne i Elgigantens 32 varehuse. Det er 124 millioner kroner - eller tre procent - mindre end rekordåret 2012.

Tilbagegangen skyldes ifølge Elgigantens danske direktør Peder Stedal først og fremmest en regulær nedsmeltning i salget af de fladskærms-tv, som i årevis har været en af de helt store sællerter i branchen for underholdningselektronik.

"Radio & tv-markedet gået fra et højdepunkt på 780.000 solgte enheder ned til cirka 450.000. Det er et marked, der har været i frit fald, og det kan vi selvfølgelig se på vores omsætning. Men på trods af den store nedgang kan vi glæde os over, at vi stadig tager markedsandele," siger Peder Stedal.

Får stadig overskud

Der er dog langt fra tale om krise for den danske udgave af succesfulde butikskæde, der ejes af den britiske koncern Dixons.

For trods nedgangen i salget holdt Elgiganten fast i et solidt overskud før skat på 143 millioner kroner.

"Hvis vi kigger på vores generelle performance, er vi sindsygt glade," siger Peder Stedal, som dog ikke vil afsløre detaljer om, hverken hvordan omsætningen er fordelt på varegrupper eller hvor stor en del af salget, der går gennem Elgigantens webshop.

At der fortsat er gang i forretningen understreges også af, at Elgiganten i løbet af 2015 åbner sin fjerde såkaldte megabutik i Hillerød.

Når det gælder udsigten til, at der igen kommer gang i Elgigantens vækst er Peder Stedal ikke særlig konkret, men nøjes med at tale om, at han forventer "en fortsat styrket position på det danske marked", som han udtrykker det.

Han fortæller dog, at Elgiganten fortsætter sin satsning på at sælge it til erhvervskunder, som er et forretningsområde, der har været i gang det seneste år.

Det kan du læse mere om her.

"Vi har en god platform for salg til virksomheder i vores varehuse," lyder det fra Peder Stedal.

Læs også:

It-butikkernes vilde rutsjetur

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere