Artikel top billede

WiFi-frygt: 1.326 fly skal have skiftet cockpit-skærme

Flere flyselskaber er blevet beordret til at skifte deres cockpit-skærme ud for millioner af kroner, fordi luftfartsmyndigheder frygter, at WiFi-intereferens kan få skærmene til at gå i sort. Flyselskaber raser over beslutningen.

Efter flere test har de amerikanske luftfartsmyndigheder beordret en lang række flyselskaber til at skifte deres cockpit-skærme ud på grund af frygt for WiFi-interferens.

Mere konkret drejer det sig om 1.326 amerikansk indregistrerede Boeing 727- og 777-fly, som er udstyret med flere såkaldte 'phase 3'-cockpitskærme.

De skærme kan ifølge luftfartsmyndighederne gå i sort, når de bliver forstyrrede af WiFi-, og mobilsignaler og sågar vejrradarer.

Skærmene viser piloterne informationer som hastighed, flyvehøjde og afstand til destination, og hele udskiftningen af skærmene forventes at løbe op i godt 80 millioner kroner.

Det skriver BBC.

Producent: Kun sket på landjorden
Flyproducenten Boeing hævder, at selskabet tilbage i 2012 har gjort flyselskaberne opmærksomme på mulig interferens med de skærme, som producenten Honeywell står bag.

Honeywell har samtidig ifølge BBC udtalt, at problematikken ikke er kendt på reelle flyvninger.

"Den eneste kendte sag er fra en udviklingstest på landjorden," lyder det fra Honeywells talsmand Steve Brecken.

Stiller sig på baghjulene

Flere af flyselskaberne er mildest talt ikke begejstrede for, at de skal igennem en større udskiftning af deres skærme.

Flyselskaber som Virgin Australia, Air France og Ryanair har udtrykt stærk kritik af luftfartsdirektivet, og Ryanair har klaget over det.

Ryanairs klage går på, at udskiftningen vil betyde en 'høj og unødvendig finansiel byrde for flyselskaberne'.

Den amerikanske luftfartsmyndighed Federal Aviation Administration (FAA) har dog affejet klagerne med, at der ikke skal tages unødige chancer.

"Vi er ikke enige i, at der ikke har været problemer på flyvende fly, eftersom der på fly i luften er blevet fundet denne skærmfølsomhed over for WiFi-signaler," lyder advarslen fra FAA.

2,3 millioner timer uden problemer

FAA har nu givet flyselskaberne fem år frem mod 2019 til at få udskiftet den type skærme, der muligvis er påvirkelige over for WiFi-interferens.

Fly-analytikeren Laurie Price siger til BBC, at den lange udskiftningstid er et signal om, at der ikke er en overhængende fare for, at fly ligefrem styrter ned som et udslag af sorte skærme i flyenes cockpits.

"Passagerne skal overhovedet ikke være urolige," udtaler Laurie Price om situationen.

Det udsagn møder opbakning hos fly-magasinet Flight International.

"Southwest Airline gav os data, der viste, at selskabet havde fløjet med Boeing 737-fly med disse skærme i omkring 2,3 millioner timer, siden der blev installeret WiFi ombord. Og der har ikke været nogen problemer overhovedet," forklarer Flight International-journalist Stephen Trimble til BBC.

Læs også:

Sådan kommer du hurtigt igennem Københavns Lufthavn med smart it




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer