ComputerViews: Mindre omsætning, ringere resultater og færre ansatte.
Det er de overordnede tendenser, når man nærstuderer tallene i dette års Computerworld Top 100.
181 danske it- og televirksomheder indgår i undersøgelsen, hvor de centrale nøgletal fra årsregnskaberne holdes op imod hinanden.
Sammenholder man regnskaberne fra 2012 med 2013-regnskaberne, er der en række indikationer på, at selskaberne som helhed har et alvorligt problem.
Den samlede omsætning for de 181 selskaber er faldet med mere end en milliard kroner til 113 milliarder i 2013-regnskaberne.
De samlede resultater før skat faldt fra 8,1 milliarder kroner i 2012-regnskaberne til 7,4 milliarder kroner i 2013. Selv antallet af ansatte i de 181 selskaber faldt med mere end 800 til i alt 44.266 personer i de seneste årsregnskaber.
Derfor er det bekymrende
Tager man en meget positiv hat på, kan man hævde, at udviklingen bare står lidt i stampe, og at vi trods alt stadig mærker efterdønningerne af krisen.
Tager man den pessimistiske hat på, må man sige, at det går i den helt forkerte retning, når man tager pulsen på de 181 selskaber i Top 100 samlet set.
Med inflationen in mente og det udgangspunkt, at der alt andet lige burde have været mindre krise at spore i 2013-regnskaberne end i 2012, så er udviklingen ikke noget, der bør få virksomhederne til at lægge champagnen på køl.
Faktisk kan man mene, at tallene bør give anledning til nervøse trækninger i en lang række bestyrelseslokaler rundt omkring i landet.
Vækst handler som bekendt om at vokse, og kan man ikke vokse, så må man som minimum blive mere effektiv og mindre omkostningstung. Heller ikke her går det dog i den rigtige retning, når man lægger regnskaberne fra de 181 selskaber i Top 100 sammen.
I 2012 kunne de 44.962 ansatte skabe et resultat før skat på 8,1 milliard kroner, hvilket svarer til omkring 180.000 kroner pr. person. I 2013 kunne hver af de 44.266 ansatte kun klare et resultat før skat på omkring 160.000 kroner pr. person.
Vækst er ikke bare vækst
Som det altid er med denne slags undersøgelser og beregninger, så gemmer der sig en masse undtagelser bag de overordnede tendenser. Det gælder også i dette års Top 100, hvor der bestemt er selskaber, der har masser at glæde sig over.
Sitecore, der vinder dette års Top 100, er således det eksempel, som andre virksomheder kan stræbe efter at efterligne. For hvem vil ikke gerne have en vækst i omsætningen på 52,8 procent på bare et enkelt år?
Selvom man formår at nå op i det niveau, er det dog ingen garanti for at lande et godt overskud.
Et eksempel på det er Economic International, der har den største omsætningsvækst blandt de 181 selskaber. Selvom væksten er på hele 172 procent, kommer selskabet samtidig ud med et underskud på 7,2 millioner.
Omvendt kan en af de virksomheder, der har det største fald i omsætningen, Soft Design, trods et fald på 37 procent faktisk levere et overskud på næsten fem millioner - hvilket er bedre end året før.
Skulle man som administrerende direktør en dag rende ind i en lampeånd og få mulighed for at ønske sig tre ting, er der dog næppe tvivl om, at de ville komme til at gå på vækst, vækst og atter vækst.
Teleselskabet 3 er en af de virksomheder, der i de senere år er vokset på stort set alle nøgletal. Både omsætningen og resultaterne bevæger sig i den helt rigtige retning - samtidig med, at selskabet vel at mærke har mindsket antallet af ansatte en smule over de seneste år.
Det betyder, at de 621 ansatte i 2013-regnskabet formåede at generere en omsætning på 2,7 milliarder kroner og et resultat før skat på 337 millioner. Det svarer til et resultat på mere end 542.000 kroner per ansat.
Hold omkostningerne nede
"Vi har altid vidst, at det var et tætpakket marked med hensyn til udbydere, så vi har stort set ikke øget vores variable omkostninger siden 2008. Vi har brugt utrolig meget tid på at opbygge en meget effektiv organisation. Vi kæmper hele tiden med, hvordan vi kan gøre det smartere og enklere," siger Morten Christiansen, der er direktør i 3.
3 havde for år tilbage en stribe blodrøde regnskaber, mens selskabet var ved at etablere sig på det danske marked, bygge et netværk og skaffe kunderne. Siden 2009 har selskabet dog kun leveret positive resultater. Og opskriften er i virkeligheden ikke så kompliceret:
"Hvis du skal ansætte 10 medarbejdere, hver gang du får 10.000 nye kunder, bliver du aldrig profitabel," forklarer tele-direktøren, der selv har været i spidsen for 3 i ni år på nuværende tidspunkt.
"Vi vokser jo hele tiden, og sidste efterår passerede vi en million kunder. Men hvis du skal fortsætte, bliver du nødt til at have endnu mere fokus på dine omkostninger, for du kan se på markedet, at priserne bliver ved med at falde," siger Morten Christiansen.
Samtidig afslører direktøren, at også det næste årsregnskab, 3 kommer med, vil byde på et fornuftigt overskud.
"Der er vækst i alle nøgletal," siger Morten Christiansen og tilføjer, at fokus i de kommende år er på at få endnu flere kunder ind i 3-butikken.
Mange forskellige når til tops
Årets Top 100 laves, som de foregående år, ved at selskaberne tildeles en såkaldt sovereign-score, der opstår ved, at vi sammenholder en række centrale tal fra regnskabet.
Det er interessant, at der blandt de 10 bedste selskaber målt på sovereign-scoren i år, både er repræsentanter fra kategorierne software, hardware og service.
På Top 10-listen finder vi også både store selskaber som GN Netcom og Dustin og mindre spillere som Byggeweb og Hostnordic, hvilket viser mangfoldigheden i den danske it-branche.
Det bringer os tilbage til udgangspunktet: At det at drive it-virksomhed - uanset typen af virksomhed - handler om evnen til at vokse og effektivisere forretningen, så resultaterne kan forbedres år for år.
Det er der en del virksomheder, der formår, men også mange, der ikke helt når i mål med.
Krisen er muligvis længere væk nu, end den var for et til to år siden, men vi er på ingen måde tilbage til dengang, hvor it-branchens ansatte pr. definition fløj på første klasse, og der var råd til de helt store armbevægelser til firmafesterne.
Langt de fleste virksomheder er i dag presset til at fintune hver en arbejdsproces og minimere omkostningerne på selv de mindst synlige områder. Det skyldes både de lokale konkurrenter og den globale konkurrence, og at mange kunder i dag har et helt andet forhold til at bruge penge på it.
Det har ganske vist aldrig været mere nødvendigt at foretage it-investeringer, men samtidig er fokus rettet knivskarpt mod kvaliteten af it-løsningerne og de økonomiske gevinster, de skal kunne give dig som kunde. Herunder er prisen på produktet en ikke uvæsentlig faktor.
Fyringer trods vækst og overskud
Det mærker man blandt andet hos KMD, hvor topchef Eva Berneke i august måtte gennemføre en større fyringsrunde, så 109 stillinger kunne nedlægges.
Det er langt fra første gang, at KMD har været ramt af fyringer i de senere år. Selskabet havde for fem år siden 3.114 ansatte, og det antal vil med den seneste fyringsrunde være faldet med omkring 580 ansatte.
Hvor længe vil tilpasningerne fortsætte, spørger mange ansatte i virksomheden måske sig selv - og det findes der ikke noget enkelt svar på.
"Jeg kan jo ikke se, hvornår det stopper. Der er meget af det, der hænger sammen med, hvordan markedet udvikler sig, hvordan kunderne udvikler sig, og hvilke områder vi lykkes med og ikke lykkes med - så det kan være rigtig svært at se," siger Eva Berneke.
Eva Berneke fremhæver, at KMD's store udfordring er den øgede konkurrence, ikke mindst fra de globale it-selskaber. Den tendens er der ikke noget, der tyder på, at vi har set det sidste til:
"Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har en stor del af vores forretning, som konkurrence-udsættes. Vi skal så bevise over de næste par år, at vi kan kompensere for det ved at vinde forretning på andre områder. Da jeg ikke ved, hvordan det præcis falder ud, kan det være svært at sige, hvor det ender henne," lyder det fra Eva Berneke.
Fyringerne har fundet sted, selv om KMD's omsætning er vokset over de seneste fem år - fra godt 3,7 milliarder kroner i 2009 til 4,5 milliarder i 2013 ifølge biq.dk.
Resultatet før skat fulgte også godt med - det gik fra 135 millioner kroner før skat i 2009 til 580 millioner kroner i 2012. I 2013 gik det dog ikke ret godt, for resultatet før skat styrtdykkede til 59 millioner kroner sidste år, og samtidig formåede KMD ikke at øge omsætningen fra 2012 til 2013.
Det vidner igen om, at træerne ikke vokser ind i himlen i den danske it-branche. Derfor er man konstant nødt til at skrue på de knapper, man nu engang har at skrue på, når væksten lader vente på sig. For målet med afskedigelserne i KMD er ganske klart:
"En mere effektiv og struktureret måde at arbejde på," som Eva Berneke siger.
"Vi håber stadig på, at væksten kommer, men den kommer åbenbart bare lidt langsommere, end vi oprindeligt havde forudsat," forklarer KMD-direktøren.
Vækstudsigten i Danmark
2014 vil byde på en vækst i den nordiske it-industri på mere end to procent, vurderede IDC ved indgangen til året.
Analysefirmaet vurderer, at både Danmark, Finland, Norge og Sverige vil opleve, at omsætningen i it-industrien stiger i 2014 i forhold til 2013. Det er Sverige, der vil have den største omsætning, mens Danmark indtager andenpladsen.
Selv om IDC venter en vækst på mere end to procent i den nordiske it-industri i det kommende år, er der grundlæggende tale om et nogenlunde stabilt år, når man spørger de it-ansvarlige til deres planlagte it-investeringer.
44 procent venter, at investeringerne vil være på samme niveau som året før, 30 procent venter at øge dem, og 24 procent venter at reducere dem.
Den beskedne forventede vækst dækker dog også over markante forskelle blandt de forskellige underbrancher. I 2013 voksede den samlede it-branche ifølge IDC med 2,8 procent, mens softwarebranchen isoleret set havde en vækst på 5,4 procent.
Softwaremarkedet i forandring
Her i 2014 venter IDC, at fordelingen bliver 2,8 procent til it-branchen generelt og 7,5 procent til softwarebranchen.
En interessant tilføjelse til det billede er, at der på netop softwaremarkedet sker et betydeligt skred i disse år, så flere og flere kunder vælger at investere i cloud-services frem for traditionelle softwareløsninger.
Ifølge IDC anvender 43 procent af de nordiske organisationer allerede i dag cloud i en eller anden form. Og ifølge en undersøgelse blandt it-ansvarlige i 476 nordiske organisationer har vi for længst bevæget os videre fra mest at snakke om cloud computing til rent faktisk at benytte eksempelvis software-as-a-service (SaaS).
IDC-undersøgelsen viser blandt andet, at hele 58 procent af den omsætning, softwaremarkedet vil generere i Norden fra 2012 til 2017, ventes at gå til cloud-baserede løsninger.
It er ikke bare it, og den danske it-branche er reelt også flere forskellige brancher, der alle sammen oplever forskellige udfordringer og muligheder på markedet. Hver enkelt virksomhed må tackle situationen på den strategisk set mest kløgtige måde for at kunne vokse - og for at kunne overleve.
Til gengæld kan den danske it-branche samlet glæde sig over, at digitaliseringen er øverst på dagsordenen hos alt fra store ministerier og kommuner til produktionsvirksomhed, retail-ledet og transportsektoren.
Der er mange om at spise kagen, men heldigvis kommer der lidt mere fyld på år for år.
God appetit.
Læs også:
Computerworlds Top 100: Her er Danmarks bedste it-virksomhed
