Artikel top billede

Dansk investor tjener kassen på svensk cloud-firma

En femårig cloud-investering ser ud til at blive en særdeles lukrativ forretning for danske Via Venture Partners.

Det danske investeringsselskab Via Venture Partners har netop frasolgt sine andele i det svenske cloud-selskab Projektplace og kan grine hele vejen ned til banken.

Investeringsselskabet gik ind i Projektplace i sommeren 2009 med en investering på omkring 60 millioner kroner.

Selskabet kan efter fem år angiveligt sætte omkring 100 millioner kroner ind i banken som ren gevinst efter salget af Projektplace til det amerikanske investeringsselskab Planview, erfarer Computerworld.

I løbet af investeringsperioden er Projektplace vokset fra at have 450.000 brugere og 100 ansatte til i dag at kunne mønstre en million brugere, 170 ansatte og en omsætning på 180 millioner kroner.

Frem med kuglerammen

Partner i danske Via Venture Partners, John Helmsøe-Zinck ønsker ikke at kommentere på eller bekræfte specifikke beløb i salget af Projektplace til Planview.

"Jeg vil nøjes med at sige, det har været en god investering," lyder det fra John Helmsøe-Zinck.

På markedet lyder en tommelfingerregel, at en god investering er en handel, der giver investorerne pengene tre gange igen.

Via Venture Partners investerer typisk mellem 35 og 100 millioner kroner i et selskab, og Computerworld erfarer, at Projektplace-investeringen har rangeret nogenlunde i midten af det spektrum.

Det betyder altså, at investeringen har lydt på cirka 60 millioner kroner, hvilket har givet det danske investeringsselskab pengene tre gange igen. I helt runde tal lyder gevinsten således på 100 millioner kroner.

Forholdt det regnestykke nøjes John Helmsøe-Zinck med at sige:

"Købssum og salgsprisen er privat information, men jeg kan da sige, at vi solgte selskabet for en del over, hvad vi gav for det."

Fik en andel billigt

Oprindeligt gik tre investorer ind i Projektplace tilbage i 2009.

Udover Via Venture Partners drejer det sig om Innovations Kapital og Investor Growth Capital, hvoraf sidstnævnte noget uventet og ganske ekstraordinært i løbet af exit-forhandlingerne i sommers solgte sin andel til Via Venture Partners.

Denne andel blev solgt til Via Venture Partners, fordi Investor for to år siden besluttede sig for at trække sig ud af små- og mellemstore investeringer, som Projektplace var en del af.

Danske Via Ventures Partners store fortjeneste fra Projektplace-salget skyldes således, at cloudmarkedet har fået vind i sejlene i de seneste år og ikke mindst, at investeringsselskabet i løbet af exit-forhandlingerne fik en Projektplace-andel til en særdeles fordelagtig pris.

Hvor meget Projektplace-andelen kostede, vil John Helmsøe-Zinck ikke ud med, selvom et salg under hektiske exit-forhandlinger er noget af et særsyn på investeringsmarkedet.

"Nu landede hele processen endog særdeles ekstraordinært fornuftigt for Via Venture Partners og de øvrige ejere, som købte Investor Growth Capitals aktier," siger John Helmsøe-Zinck.

Norsk salgssucces

Udover exitprocessen med Projectplace har Via Venture Partners netop også frasolgt sin andel i det norske software-selskab Dolphin.

Dolphin er nu kommet i hænderne på svenske Loxysoft, der dermed bliver Nordens største leverandør af kontantcentersoftware.

Også i denne handel er der ingen finansielle oplysninger at hente fra John Helmsøe-Zinck fra Via Venture Partners, der dog er 'særdeles tilfredse med udviklingen' igennem de seneste tre år i det norske selskab.

"Det er ingen hemmelighed, at investeringen i Dolphin bestemt har givet os det forventede afkast på over 30 procent om året," lyder det fra investeringsselskabet.

Så smilene på vej til banken har formentlig også været temmeligt store efter den handel.

Læs også:
Ejere af dansk it-firma deler formue mellem sig - trækker millioner ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis