Artikel top billede

Ray Ozzie forlod Microsoft - nu klar med app der 'revolutionerer' vores kommunikation

Microsofts forhenværende chef-softwarearkitekt, Ray Ozzie, er tilbage med en ny app, der skal ændre måden, vi kommunikerer på.

Ray Ozzie, der i sin tid var en af hovedarkitekterne bag IBM's Lotus Notes og er tidligere softwarearkitekt i Microsoft, er klar med et nyt app-projekt kaldet Talko.

Som navnet antyder, handler Talko om kommunikation. App'en er indtil videre gratis, og det ser ud til, at Ozzie har noget på hjerte med projektet.  

"Det er noget, jeg har drømt om i årevis - at revolutionere voice-oplevelsen," skriver Ray Ozzie i et blogindlæg på Talkos hjemmeside.

"De værktøjer, vi bruger til at kommunikere, former selve fundamentet under vores kultur, samfund og virksomhed: Hvordan vi innoverer, hvordan vi løser problemer, hvordan vi organiserer, og hvordan vi handler."

"Fortsat innovation er en nøgle til fortsat at gøre fremskridt," lyder det videre fra software-ikonet.

Vi ringer ikke længere til hinanden

Ray Ozzie skriver, at telefonen i dag er centrum for vores kommunikation - men at telefonsamtaler efterhånden fylder mindre og mindre, ligesom email i øvrigt også træder i baggrunden.

De mange chat-apps, vi i dag anvender, rummer bestemt fordele, men også ulemper,mener Ray Ozzie. 

"Vores tekst-baserede samtaler er blevet stadig kortere med mindre dybde og substans."

"Det er hurtigt og meget effektivt at skrive korte beskeder til at sende 'signaler' og til simpel koordination, men vores afhængighed af disse værktøjer sætter alvorlige grænser for, hvordan vi er i stand til at være i forbindelse med dem, vi har brug for og elsker, på en meningsfuld måde."

Sådan fungerer TalkoRay Ozzie er derfor klar med Talko-app'en, Den er i første omgang klar til Apples iPhone - men kommer også senere til Android og i en browser-udgave. 

Talko er tænke som et redskab til at kommunikere i grupper og teams.

App'en kan bedst beskrives som en blanding af et socialt netværk og en kommunikationsplatform, hvor kommunikationen er omdrejningspunktet.

Kort fortalt lader Talko dig sende stemme-beskeder, billeder, og tekst-beskeder til en eller flere modtagere, der så kan like og svare og så videre.

Man kan samtidig tagge og organisere de forskellige kommunikationstråde, så man får et bedre overblik.

Det særligt smarte er, at kommunikationen kan foregå både live, som vi kender det fra en almindelige telefonsamtale, men også som det passer ind i din kalender - i stil med sms og mms.

Umiddelbart kan man indvende, at det kan man jo i høj grad også med almindelige mms'er og på mange af de sociale medier og chat-apps, der allerede eksisterer. 

Samtidig må dog tilføjes, at Ray Ozzie ikke er hvem som helst i it-industrien, og at Talko-app'en lanceres på et tidspunkt, hvor måden vi kommunikerer på er under voldsom forandring, hvilket i sagens natur giver muligheder for nye tjenester og apps.  

Du kan se en video om Talko herunder:

Læs også:

Microsofts Ray Ozzie stopper som softwarearkitekt

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

Derfor smadrer chat-apps sms'en: Kan noget særligt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.