Artikel top billede

Dansk direktør forlader Microsoft

Microsofts danske salgsdirektør og chef for partner-forretningen, Erik Kaae, har fået nyt job hos stor dansk it-forhandler. Hvem det er, er indtil videre en hemmelighed.

Snakken omkring morgenkaffen hos Microsofts tusindvis af danske partnere og forhandlere fik ekstra liv her til morgen, da de åbnede deres mailboks.

Klokken lidt over syv i morges tikkede nemlig en mail fra Microsofts Danmarks administrerende direktør, Niels Soelberg, som kort kunne fortælle, at hans kanalchef og salgsdirektør gennem de sidste fem år, Erik Kaae, forlader sit job til fordel for en stilling hos en af Microsofts danske partnere.

Hvor 50-årige Erik Kaae nu skal slå sine folder, er dog indtil videre en hemmelighed.

"Det må jeg ikke fortælle," lyder det kortfattet fra hovedpersonen selv. Han regner og med at kunne løfte sløret for navnet på sin nye arbejdsgiver i løbet af et par uger.

Han lægger dog ikke skjul på, at han glæder sig til den nye udfordring, som han betegner som "bredere" end hans hidtidige job.

"Jeg har været så heldig at få lov at arbejde sammen med salgskanalen i mange år. Nu er jeg blevet kontaktet af en partner, som havde et utroligt spændende mulighed, som får mig endnu tættere på kanalen," siger Erik Kaae, der i alt har været ansat hos Microsoft i ti år.

Har styret en milliardforretning

Erik Kaae har hidtil haft ansvaret for mere end halvdelen af Microsofts danske forretning med en omsætning, der ligger på den gode side af to milliarder kroner. Blandt kilder med kendskab til Microsoft i Danmark peges der derfor på, at der må være tale om et meget fremtrædende job hos en stor partner.

Og i Microsofts partnermiljø er gættekonkurrencen gået i gang. Blandt de firmaer, der nævnes, er KMD, EG, Netcompany og Atea.

Erik Kaaes afløser som Microsofts kanal-boss er allerede fundet internt. Det bliver den 42-årige Kamilla Jørning Roost, som rykker en plads frem i geledderne fra et job som ansvarlig for Microsofts SMB-forhandlere. Her har hun arbejdet direkte under sin forgænger.

Hun har været ansat hos Microsoft i 17 år og har tidligere blandt andet været chef for Windows-forretningen.

Kamilla Jørning Roost betegnes af flere kilder som både flittig, vellidt blandt sine Microsoft-kolleger og med et veletableret netværk i Microsoft globale organisation.

Læs også:

Erik Kaae: Vi har lært at lytte

Her er Microsofts bedste partnere i 2013




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere