Dansk sikkerhedsfirma med tidligere Infinigate-direktør i spidsen færdig: Erklæres konkurs

Det danske sikkerhedsfirma Dexceo er under konkursbehandling.

Artikel top billede

Det danske sikkerhedsfirma Dexceo er gået konkurs, viser et dekret fra Sø- og Handelsretten.

Her fremgår det, at Dexceo blev taget under konkursbehandling 1. november efter, at der den 26. oktober blev indgivet en konkursbegæring mod selskabet.

Kurator Lotte Lundin fra advokatfirmaet TVC oplyser til Computerworld, at hun ikke vil udtale sig om sagen.

Mange års erfaring fra it-branchen

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Dexceos ejer og stifter, Dennis Wøldike.

Dennis Wøldike har mange års erfaring fra den danske it-branche, hvor han i en årrække var landechef for den danske afdeling af den schweizisk-ejede sikkerhedsdistributør Infinigate.

I 2012 forlod han direktør-posten hos Infinigate "efter gensidig aftale”. Det kan du læse mere om her: Infinigate afviser drama bag direktør-exit

Dennis Wøldike har desuden en fortid som chef for sikkerhedsleverandørne IT2Trust, og Swan Distribution.

Han stiftede Dexceo i 2013, men selskabet har ifølge regnskabstallene haft udfordringer.

Regnskaberne viser således, at Dexceo i det seneste regnskabsår landede et underskud på 212.488 kroner efter skat og kom ud med en negativ egenkapital 162.488 kroner.  

Selskabet har specialiseret sig i salg og distribution af it-sikkerheds- og netværksløsninger, men der har været stille  om selskabet i nogen tid. 

De seneste aktiviteter på selskabets websites blog er dateret i slutningen af august.

Det samme gælder de seneste opslag på Dexceos Facebook-side, hvor seneste opdatering er fra 25. august.

Her finder vi også en enkelt anbefaling, hvor en bruger skriver, at selskabet "med nogle af markedets største producenter inden for it-sikkerhed i ryggen er en stærk partner hos forhandlerne."

Læs også: 

Brat exit: Wøldike færdig i Infinigate  

Wøldike vil investere i vækst

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 60+ leverandører og 100+ talere om AI, infrastruktur, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job