Rygterne var mange og hypen stor. Var det en kurvet skærm, lille, stor, var skærmen hele vejen rundt som et armbånd eller lille som et smykke.
Men nu kom det. Apples Watch.
Eller: Der kom faktisk to. To næsten identiske ure, hvoraf det ene blot er en smule mindre. Uden at støde nogle kan de nok kaldes henholdsvis dame- og herreur.
Med uret kommer der så forhåbentlig også en endegyldig konklusion på, om Apple så rent faktisk har fundet den gyldne opskrift, som de andre producenter bliver beskyldt for ikke at have fundet endnu.
Uret er et ur på samme præmis som mange andre af urene på markedet i øjeblikket, men med en dedikeret knap i siden og et design, som minder meget om et klassisk ur - og som samtidig holder en størrelse på niveau med Pebble.
Dertil kommer uret med en "rundet" skærm - ikke kurvet som Samsungs Gear Fit - og kanterne har fået et afrundet finish i kanterne. Det kan modtage opkald og sende sms'er - ligesom mange af de andre modeller - og har muligheder for dedikerede "watch"-apps - også ligesom mange af de andre modeller fra Android-producenterne.
De andre ure på markedet er en blandet skare. Nogle er runde og har meget klassiske designs som for eksempel Moto 360, som vi endnu ikke ved om rammer dansk jord, eller de mere firkantede og futuritiske i deres design som Samsungs Gear S.
Et af de mest populære smartwatches er stadig Pebble, der som et af de få ure fungerer på både Android og iOS. Desværre stadig ingen Windows Phone-ure.
Her kan du se hele oversigten over, hvilke ure der er på markedet i dag.
Læs også:
Med dette nye ur vil Apple erobre vores håndled
Mød Apples to nye store iPhones
Overblik: Her er specs på iPhone 6 - og ni andre smartphones