Artikel top billede

Sony har indbygget bevægelsesfølsomme elementer i PlayStation 4's controller, men selve bølgen med bevægelsesspil er overstået.

Sony-topchef: Så cool er næste generations spillekonsoller

De sociale funktioner bliver den løftestang, som skal få de nye spillekonsoller ind i forbrugernes hjem, mener Sony PlayStations europæiske chef.

Sony har med PlayStation 4 haft næsten et år alene på det danske marked som den eneste næste generations spillekonsol. I fredags fik den så langt om længe selskab af Microsofts nye spillekonsol Xbox One, som lanceres med stor forsinkelse på blandt andet det danske marked.

Både Sony og Microsoft står nu over for udfordringen, at de inden julesalget for alvor sætter i gang, skal overbevise de danske forbrugere om, at det er tid til at investere over 3.000 kroner i en ny spillemaskine.

I den forbindelse har vi talt med Sony PlayStations europæiske chef Jim Ryan om fremtiden for den nye generation af spillekonsoller.

"Med den nye generation af spillekonsoller får du selvfølgelig alle de ting, du forventer af en ny platform: Bedre og skarpere grafik, hurtige og mere processorkraft og alt det der. Men derudover får du alle sociale funktioner, som ikke findes på PlayStation 3. Lige fra den helt simple Share Button (der lader dig dele videooptagelser af dine spil med andre ... red) til mere komplekse funktion som Share Play, som vi fortalte om ved Gamescom i år. Det er en rigtig cool feature, som simpelthen ikke kan lade sig gøre på PlayStation 3," siger Jim Ryan.

Del dine spiloplevelser med andre

Den Share Play-funktion, Jim Ryan nævner, er en del af en kommende systemopdatering af PlayStation 4, som kort fortalt gør det muligt for spillerne at dele deres spil med vennerne over internettet. En spiller kan på den måde invitere en ven med til en omgang multiplayer, også selvom vennen ikke ejer spillet, og uden at vennen skal downloade noget.

Men før det kan ske, skal der selvfølgelig udkomme nogle ordentlige spil, som venner har lyst at dele med hinanden - og netop udvalget af spil er altid problematisk i forbindelse med konsollanceringer.

"Jeg kan forstå kommentarerne i blandt andet pressen om, at spiludvalget ikke synes ikke imponerende. Men faktisk er udvalget af spil både hvad angår kvantitet og kvalitet større og bedre, end vi nogensinde tidligere har oplevet i et lanceringsår. Udvalget er langt bedre end sit rygte," mener Sony PlayStations europæiske direktør.

Selv peger han på multiplayerspillet Destiny fra Activision, der i næste uge udkommer til både de gamle og nye konsoller, som et af de spil, der bedst viser, hvad den nye generation af konsoller har at byde på. En udvikling han mener, vi allerede så antydninger af i Ubisofts actionspil Watch Dogs, der blandt andet blandede multiplayer-funktioner direkte ind i singleplayer-oplevelsen.

"De spil, der udkommer op til jul i år, vil, hvis de er tilgængelige på både de gamle og nye konsoller, være designet primært med henblik på næste generations maskinerne. Jeg vil ikke sige, at udgaverne til de tidligere konsoller er en eftertanke, men de er sekundære i udviklingsarbejdet," siger Jim Ryan.

Bevægelsesstyring på vej ud

Det helt hotte i forrige generation af konsoller var bevægelsesstyrede spil - en udvikling som Nintendo sparkede i gang med deres Wii-konsol. Microsoft fulgte trop med den kombinerede bevægelsessensor og kamera Kinect, mens Sony smed det såkaldte PlayStation Move-system på markedet.

Med lanceringen af denne næste generationskonsoller er de bevægelsesstyrede spil stort set forsvundet. Microsoft har et lille udvalg af spil på markedet, for ligesom at vise, at Kinect kan bruges til noget. Mens Sony har indbygget bevægelsesfunktionerne direkte i deres nye controller, uden at de har nogle egentlige bevægelsesstyrede spil.

"Sædvanligvis forløber evolutionen af en konsolgeneration således, at der i starten fokuseres primært på selve spillene, og så senere breder konsollen sig ud til et bredere publikum. Med PlayStation 2 var det med spil som SingStar og Buzz, PlayStation 3 havde bevægelsesstyringen - det er endnu for tidligt at sige hvad der vil ske med den nye generation af konsoller, hvilket format det får, men jeg tror det bliver helt anderledes," fastslår Jim Ryan.

Jim Ryan fortæller, at en af de ting som Sony oplever har vundet størst genklang blandt de cirka ti millioner forbrugere, som indtil videre har investeret i en PlayStation 4, netop er konsolgenerationens sociale funktioner og forbindelser. Han mener derfor, det ville være logisk, hvis det er disse som udnyttes, når konsollen skal løftes videre ud til et bredere publikum.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere