Under regnvejret i 2011, da der faldt op mod 150 mm på ganske få timer, måtte Banedanmark se sig slået, og deres it-systemer blev først druknet for sidenhen at gå op i røg.
Denne gang gik det knap så galt. Men når der falder så meget regn, som der gjorde i weekenden, er det næsten ikke til at sikre alle bygninger mod vand i kælderen. Det fortæller den tekniske direktør, Søren Boysen.
Banedanmark har derfor taget konsekvensen af den erfaring og tyet til den besværlige, men sikre løsning.
"Når vandstanden er så høj, presser vandet sig ind der, hvor kabler går ind i bygningen; det har vi tætnet så godt vi kan, men i sidste ende har vi måttet flytte al den kritiske elektronik væk fra kældrene og højere op i bygningen," siger Søren Boysen.
Et stort opklaringsarbejde
Med knap 120 mm regn på så kort tid er der nogle steder, som bliver oversvømmet, så man ikke længere er i tvivl. Men det er ikke nok at vide, hvor der med sikkerhed er oversvømmet; alle relæstationer skal undersøges, inden der kan gives grønt lys.
"Vores omformerstationer og kørestrøm bliver koblet ud, når det begynder at regne. Hvis der kommer vand ind i installationerne der, får vi meget omfattende skader. Så udfordringen har været manuelt at tjekke alle relæhytterne efterfølgende, og hvis der kun var lidt vand på gulvet, så kunne vi sætte strøm på igen," fortæller Søren Boysen.
Svanemøllen knudepunkt for vandmasserne
Foruden UPS-systemer og servere, som er blevet placeret højere i en bygning og langt fra oversvømmelserne, er der drev og relæer, som ligger ude på banerne.
Særligt Svanemølle-tunnelen står under vand, når der falder så store mængder regn, men Banedanmark var forberedt med en beredskabsplan.
Fra midnat til klokken 21.00 søndag aften var der gang i pumperne, som i gennemsnit flytter 800 kubikmeter vand i timen, til særlige afløb, som kan håndtere vandmængderne.
"I Svanemølle-tunnelen, som er den, der samler alt vand op, stod der vand i 5-6 meters højde op over køreledningsanlægget, men da vi stod dernede i aftes, var vandstanden nede på en meters penge. Der kunne vi se, at lamperne inde i tunnelen stadigvæk lyste; så vi kunne ane, at der var håb forude," siger Søren Boysen.
Læs også: