Artikel top billede

SAP efter kunde-brok: Nu bliver licenserne ændret

SAP ændrer sine licens- og betalingsbetingelser markant efter lang tids utilfredshed med de komplicerede og uoverskuelige regler blandt kunderne. Se her, hvordan SAP nu vil gøre.

Den tyske ERP-gigants kunder har længe været utilfredse med selskabets licens-betingelser, der har haft ry for at være meget komplicerede og omfattende.

Eksempelvis har SAP's licensregler hidtil fyldt ikke mindre end 131 sider.

Efter flere års forarbejde barsler selskabet nu med en række forenklinger af selskabets pris- og licens-betingelser.

Det sker, efter at flere end 300 SAP-kunder har givet deres mening til kende i en stor undersøgelse, ligesom selskabet også har inddraget sine egne account-folk, jurister og lignende i arbejdet.

"Det har taget meget lang tid for os, men vi har ønsket at sikre, at vi ikke ender det samme sted igen [med utilfredshed med de omfattende regler, red.]," lyder det fra SAP's chef for området, Joe LaRosa, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Produkter bliver bundlet sammen

Blandt forenklingsmetoderne er udpræget brug af bundling.

Faktisk har SAP sammensat mere end 30 nye software-pakker, der hver især sigter mod bestemte typer SAP-brugere og forretnings-processer.

Ideen er, at SAP-kunderne med bundlingen af produkter skal slippe for selv at skulle bruge tid og ressourcer på at sammensætte de ofte komplekse produkter, der hver især har deres eget sæt licens-betingelser.

Arbejdet med at sammensætte software-pakkerne har ifølge SAP krævet, at selskabet har holdt tungen lige i munden i balancegangen mellem at levere et enkelt produkt, uden at der kommer for mange software-produkter med i en given pakke, som den ønskede målgruppe ikke har brug for og ikke er interesseret i.

SAP er i fuld gang med en omfattende transformation, der sigter mod at ændre selskabet fra sit mangeårige ERP-fokus med vægt på de allerstørste virksomheder til at blive en langt mere agil virksomhed med fokus også ned i markedet.

Det kan du læse mere om her: Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark.

Læs også:

SAP's enkle licens-vejledning er på 131 sider.

Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark.

Danskere blæser til kamp mod licens-audits: Sådan får vi prisen ned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere