Artikel top billede

Google og Facebook har udset sig ny målgruppe: Dine børn

Store it-selskaber har kig på, hvordan de kan få flere børn og fremtidige brugere ind i folden til deres mange software-services. Både Google og Facebook har ifølge rygterne konkrete børne-løsninger på vej.

Vores børn er vores fremtid, lyder en velkendt frase.

Flosklen passer ikke desto mindre på it-selskaber som Google og Facebooks fremtidige satsninger, da online-giganterne begge har børnevenlige løsninger i støbeskeen.

Facebook har længe syslet med ideen om, at børn under 13 fremover skal kunne oprette (lovlige) profiler på verdens største sociale medie.

Google barsler nu også med ideer til, hvordan fremtidens Gmail-brugere kan hives ind i folden allerede fra barnsben.

Det skriver The Financial Times.

Youtube og Gmail til børn

Mere konkret arbejder Google på en version af sit videosite Youtube, hvor der er indbygget et forældrepanel, så de voksne kan kontrollere, hvad deres unger ser på videositet.

På den måde kan Google indfange, hvilke udsendelser og videoer som forældrene tillader deres børn at se.

Disse data kan derefter overføres til andre Google-platforme som smartphones og tablets, hvor forældrene så at sige en gang for alle har sat et filter op for det video-indhold, som børene kan få adgang til.

Google skulle efter sigende have arbejdet på det børne- og forældrevenlige videosite i månedsvis, ligesom softwareselskabet også skulle være i færd med at kode på et Gmail-system rettet direkte mod børn under 13 år.

Google 'ønsker ikke at kommentere på rygter og spekulationer', som en talsperson udtaler det i forbindelse med services rettet direkte mod børn og deres forældre.

De helt unge på Facebook

Nogenlunde samtidig har en patentansøgning fra Facebook afsløret, at det sociale medie klargør en børneversion af sin sociale medieplatform.

I dag har mange børn under 13 ulovligt en profil på Facebook, men det skal være slut, når pre-teens kan få adgang, hvis deres tilstedeværelse godkendes af en af forældrene.

Herefter vil det være muligt for forældrene at følge deres børns færden og brug af Facebook.

Det sociale medie har meldt ud, at patentansøgningen ikke nødvendigvis betyder, at der rent faktisk bliver åbnet for børenes adgang til det sociale medie.

Tiden vil vise, om Google og Facebook også mener, at børn er deres fremtid. 

Læs også:

Så meget fortæller Facebook om dit liv

OMG - jeg forstår ikke, hvad mine børn siger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis