Artikel top billede

Verdens første smartphone fylder 20 år

Smartphonen Simon kom for første gang til salg i 1994. Vægten lød på et halvt kilogram, og prislappen var astronomisk i forhold til funktionerne.

Kan du huske din første smartphone?

Hvis ja, er der stor sandsynlighed for, at der ikke stod IBM på siden af den.

Ikke desto mindre er det IBM-telefonen Simon, som fylder 20 år på elektronikmarkedet, efter at udviklingen af den store, sorte boks med tale- og mailmuligheder blev søsat i 1987 og siden blev luftet offentligt for første gang på en it-messe i 1992.

En app til telefax

Efter det officielle salg gik i gang den 16. august 1994, blev der solgt 50.000 modeller på det amerikanske marked, som telefonen var begrænset til.

Herefter kunne den håndholdte computerenhed kommunikere i 15 netværk i USA, hvor det mobile internet dengang var noget af en fjern fremtidsdrøm.

Prislappen på det halvt kilogram tunge monstrum lød tilbage i 1990'erne på 899 dollar (5.000 kroner i nutidens kurs), men så kunne Simon til gengæld også bruges til at sende mails med, tage noter med - og naturligvis tale i.

Ud over disse funktioner havde Simon-telefonen også en touch-skærm, som dog helst skulle bruges med en stylus-pen for at virke optimalt.

Hvis man derudover hentede en app, kunne Simon også sættes op til at sende og modtage telefax, hvis man altså kunne nå det i telefonens batteritid på én time. 

Bliver udstillet

Simon er for øvrigt blevet hædret med en plads blandt 800 andre afgørende teknologihistoriske fortidslevn på det britiske London Science Museums informationsalder-galleri.

Her bliver verdens første smartphone udstillet fra slutningen af oktober, hvor den forhåbentligt får en noget længere levetid end de seks måneder, som Simon overlevede på markedet efter sin kommercielle fødsel for 20 år siden.

IBM har i dag ingen smartphones på det marked, som selskabet selv var med til at skabe.

It-giganten har dog tidligere hævdet over for Computerworld, at selskabet tjener gode penge på hele smartphone-revolutionens tekniske indmad.

Læs også:
 

Galleri: Her er IBM's mange mistede milliard-muligheder

Galleri: De mest banebrydende mobiltelefoner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere