Artikel top billede

Ny Intel-chip kan blive gennembrud for computere uden kølesystemer

Intel begynder at producere chip med 14 nm-fremstillings-teknologi. De banebrydende chip vil bane vejen for fremtidens computere, der vil blive uden blæsere og køle-systemer. Se her hvordan.

Intel er klar med en helt ny 14 nm-produktions-teknologi, som ifølge selskabet vil bane vejen for en helt ny generation af tablet- og ultrabooks.

Det skyldes ikke mindst, at den nye generation af chip, som Intel kalder for 'Broadwell,' ikke har brug for blæsere og lignende aktiv køling.

14 nm-fremstilling-teknologien vil blive anvendt til en række nye Intel-chip til en vifte af produkter - fra tablet-computere til nye, kraftige server-processorer.

De nye 14 nm-chip til tablet- og notebook-computere vil få den fælles produkt-betegnelse 'Core M,' som ventes formelt lanceret til den store IFA-messe, der løber af stablen til september.

Forbedret fremstilling

Ifølge Intel er der med Broadwell ikke tale om et nyt chip-design, men alene om en forbedret fremstillings-proces.

Nm er nemlig udtryk for størrelsen på de mindste transistorer og dele, der kan fabrikeres på en enkelt chip. Der går tre til seks atomer på en nanometer (afhængig af atom-typen), og en meter svarer til en milliard nanometer.

Chip-industrien har løbende forbedret dens fremstillings-teknologier, hvilket har ført til løbende forbedringer i plads-udnyttelsen på chippene samt forbedret energi-udnyttelse.

For Intel handler Broadwell da også primært om at sænke energi-forbruget, da selskabet har valgt at bibeholde den tidligere chip-generations performance mod at sænke energiforbruget.

Det betyder med andre ord, at tablet- og notebook-computere med Broadwell-chip vil få samme performance som maskiner med forgængeren Haswell, men energiudnyttelsen - performance per watt - vil blive helt op til 22 procent bedre end i chip bygget med 22 nm-teknologi som Haswell.

Broadwell vil kun forbruge tre til fem watt, og det vil vil give pc-producenterne mulighed for at designe meget tynde maskiner uden indbyggede køle-systemer.

Intel anvender desuden en såkaldt 'turbo boost'-teknologi, der gør det muligt at overclocke chippen i korte 'bursts,' hvorefter den straks vil falde tilbage til energi-besparende tilstand.

Intel er for tiden ved at lægge sidste hånd på tre nye 14 nm-fabrikker, hvoraf de to kommer til at ligge i USA, mens den tredje skal åbnes i Irland i 2015.

Læs også:

Ultratynde tablets på vej: Intels nye tablet er en hel del tyndere end iPad Air

Intel klar til efteråret med otte-kernet processor

Intel dropper bundkort til desktop-computere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere