Artikel top billede

(Foto: Tomeu Ozonas)

Svindelmistænkt dansk it-firma er krakket - direktøren er forsvundet

Bagmandspolitiet har i næsten et år gravet i en dansk sag om import og salg af ulovlige kopivarer. Nu er det mistænkte selskab gået konkurs, og direktøren er forsvundet.

Manglende betaling af løn til en ansat fik i forrige uge Retten i Aalborg til at erklære den nordjyske it-distributør Sead Distribution konkurs.

Konkursen kommer efter at Sead Distribution i næsten et år har været i Bagmandspolitiets søgelys i en sag om massiv import af ulovlige kopier af blandt andet højttalere og hovedtelefoner.

Advokatfirmaet Delacour er udpeget som kurator i konkursboet. Her siger advokat Mikkel Anker Pedersen, at konkursen i det danske selskab er udløst af et krav fra en af firmats ansatte, som ikke har fået udbetalt sin løn. Kurator har dog ikke haft held til at få kontakt til Seads Distributions ledelse.

Sead Distributions nordjyske lager blev sidste efterår ransaget af politiet, som ifølge Computerworlds oplysninger måtte rekvirere flere lastbiler til at fjerne ulovlige varer og dokumenter fra lageret.

De ulovlige varer er i flere tilfælde blevet solgt til it-forhandlere i både Danmark og Sverige, og er ad den vej endt hos forhandlernes kunder.

Hvor er direktøren?

Ifølge Computerworlds oplysninger er der blandt andet blevet solgt falske udgaver af hovedtelefoner fra Pioneer og Sennheiser.

Handelen har også omfattet højttalere af mærket Audio Pro, som på et tidspunkt er blevet solgt gennem it-forhandleren Dustins svenske afdeling.

Audio Pros direktør Stefan Pantzar oplyser, at man trods den grove svindel med firmaets produkter har opgivet at forfølge sagen.

Direktør i Sead Distribution, Jesper Haron Mortensen, har siden razziaen været som sunket i jorden, selvom både kreditorer og politiet gerne vil tale med ham.

Flere kilder oplyser til Computerworld, at direktøren i dag opholder sig i Singapore, hvor han blandt andet har registreret et lokalt selskab, der har samme navn som det danske selskab.

Politiet: Vi efterforsker stadig sagen
Hos Bagmandspolitiet (SØIK) bekræfter vicestatsadvokat Erling Vestergaard, at politiet stadig er i gang med at efterforske sagen.

Han vil dog ikke fortælle detaljer om sagen, eller om der er foretaget afhøringer eller rejst sigtelse mod Sead Distributions ledelse.

"Efterforskningen er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt, så jeg har ingen kommentarer til sagens indhold, eller hvem vi har talt med undervejs," siger Erling Vestergaard.

Tilbage i 2011 gik Jesper Haron Mortensen konkurs med selskabet Conta. I forbindelse med konkursen forsvandt varer til en værdi på op mod 15 millioner kroner fra firmaets lager.

Læs også:

Anonyme kilder: Dansk it-firma solgte falske varer

Conta-kurator kan ikke finde varerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere