Artikel top billede

Søger ny direktør: Her er IT-Branchens største udfordringer

It-brancheforeningen ITB leder med lys og lygte efter en ny direktør, der skal kunne lidt af hvert. Læs her, hvilke udfordringer den kommende direktør skal være med til at løse.

It-brancheforeningen IT-Branchen (ITB) har i sommerens løb skilt sig af med sin direktør Morten Bangsgaard efter en såkaldt 'gensidig aftale'.

ITB's bestyrelsesformand Cecilia Bonefeld-Dahl fra virksomheden GlobIt takker den nu forhenværende ITB-direktør for at have ydet en stor indsats igennem en svær tid.

Her tænker hun ikke mindst på den altoverskyggende finanskrise og de medfølgende vækstproblemer.

Men hvad ligger der egentlig til grund for afskeden med Morten Bangsgaard?

"Vi står over for nye tider med et stort vækstpotentiale, hvilket gælder for både ITB og it-branchen, så vi har en ny strategi i vente, og har derfor brug for at styrke både den politiske linje og de forretningsmæssige aktiviteter. Set i det lys er det simpelthen bare tid til nye kræfter," forklarer Cecilia Bonefeld-Dahl.

Internationale udfordringer

Hun bedyrer, at parterne skiltes i god ro og orden.

Samtidig fortæller hun, at ITB nu fremadrettet blandt andet skal have større fokus på løsninger i branchesamarbejder for at imødekomme de mangeartede vækstudfordringer, som Danmark står over for.

Hvad går disse branchesamarbejder ud på?

"Ser vi på industrivirksomhederne, så har Danmark sammen med Tyskland fået det største udbytte af EU-samarbejdet med moderne løsninger og processer, der er blevet accelereret igennem de sidste 10 år."

"Ser vi derimod på serviceindustrien, så udgør servicevirksomhederne 70 procent af EU's samlede BNP, mens services kun står for 20 procent af samhandlen i EU. Så bedre it-løsninger til servicebranchen er en af de problemstillinger, som vi i ITB skal være med til at løse."

Hun påpeger, at der således alene inden for serviceindustrien er et kæmpe uudnyttet potentiale for samhandel på tværs af landegrænserne.

Disse evner skal den nye ITB-direktør have

"Derudover er det næsten et kvalitetsstempel, når man nævner, at en it-løsning kommer fra Danmark, hvor vi har stor erfaring med løsninger til både den offentlige og private sektor."

Kan du nævne konkrete løsninger på service-området, som I skal være med til at tage hånd om for at skærpe danske virksomheders samhandel i EU?

"Blandt andet dataanalyser på tværs af landegrænser er store virksomheder som Ecco, Lego og Pandora godt i gang med, men det kunne også lade sig gøre for små og mellemstore virksomheder inden for eksempelvis retail-branchen."

"For at tage det næste skridt i væksten for en mindre virksomhed kræver det også, at man investerer i it-systemer, så man kan kommunikere internt, optimere sin supply-chain og kigge på supplerende markeder. It-branchen er jo i bund og grund en facilitator for vores kunders forretninger og dermed også deres succeser."

Hvad med den nye direktør? 
Cecilia Bonefeld-Dahl forklarer til Computerworld, at ITB lige nu er i en intern proces med at finde en ny direktør.

Hvad er det for en profil, som I kigger efter?

"Vi leder efter en ny direktør med en forretningsmæssig profil, og vi kigger os godt omkring, da det ikke nødvendigvis behøver at være en person fra it-branchen."

Hvad skal den nye direktør for ITB kunne?

"Vores kommende direktør skal kunne samarbejde med andre brancher og stå på tre ben: Det politiske, det forretningsmæssige og så naturligvis håndtere vores medlemsservice."

Hun ønsker ikke at sætte dato, måned eller sågar årstal på udnævnelsen af den nye ITB-direktør. 

Den kommende ITB-direktør skal være frontfiguren i brancheforeningen, der har knap 300 it-virksomheder som medlemmer.

Læs også: 

Ny politisk aftale en tidlig julegave til danske it-firmaer

Undersøgelse afslører: Så stort et problem er manglen på it-arbejdskraft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere