Den 25. oktober 2013 kunne du købe Microsofts Surface 2 Pro i Danmark. Det var it-gigantens andet forsøg på at lave en hjemmebrygget hybrid-maskine, og min anmeldelse af den var positiv - ikke mindst fordi Surface 2 Pro leverede væsentligt længere batterilevetid end den oprindelige Surface Pro, som blev lanceret blot 4 måneder før.
21. august lancerer Microsoft så den lidt større (12 tommer mod de eksisterende 10) afløser Surface pro 3.
Men ud over den større skærm, 4:3-skærmformatet, den bedre opløsning og nye processor-modeller er Surface Pro 3 stadig tro mod Surface-rødderne. Noget som ikke mindst er afspejlet i prisen, som starter på 6.199 kroner for den mest skrabede version med i3-processor og blot 64 gigabyte lager.
Så hvordan klarer Microsofts hybridmaskine sig egentlig i det lange løb?
Det umiddelbare svar er: Godt. Den gør det faktisk udmærket og flere steder lidt bedre, end hvad jeg havde forventet.
Lad mig starte med at slå fast, at Surface Pro 2 ikke er noget desktop-replacement. Selv om processoren i min model er en lav-energi version af Intels i5 processor koblet med 4 gigabyte hukommelse og et 128 gigabyte SSD-drev, så kan selv ikke smarte docking-løsninger sikre, at min Surface kan erstatte mine andre maskiner.
Jeg har derfor stadig en stationær pc på arbejdet og en stationær pc derhjemme. Og en Surface Pro 2 til alt det derimellem: Som skrivemaskine, til sommerhuset, til rejserne og på farten.
Så som bærbar er Surface Pro 2 godkendt, og med type-coveret (det flade touch-cover er værdiløst) er der skrevet en hel del reportager i de 290 dage, jeg har haft den med.
Her er den helt klart en af de bedste små bærbare, jeg har haft - og touchskærmen og Windows 8.1 virker rigtigt godt, når man arbejder på den, specielt når man surfer efter information.
Kickstanden bagpå, med dens to positioner, fungerer også rigtigt godt og overflødiggør mystiske covers med indbygget stand. Kickstanden - og det aftagelige tastatur - er måske *de* funktioner, som Microsofts designere har ramt helt rent med.
God til tekst, nødløsning til regneark
Ud over tekstbehandling er der desuden lavet flere regneark, en del billedredigering, videorendering og sågar spillet spil på den lille maskine (World of Tanks går fint, mens Civilization V får maskinen i knæ).
Men skærmen er i sidste ende for klejn til, at jeg for alvor kan bruge den på farten til den slags uden at blive alvorligt frustreret. Til de opgaver er Surface Pro 2 - på grund af skærmens størrelse - en nødløsning snarere end en løsning. De ekstra 2 tommer, som Surface Pro 3 lokker med, er derfor sød musik i mine ører.
Samtidig kræver programmer som ovenstående en større touchpad eller en mus, for at man kan arbejde - og Surface Pro 2's touchpad er i længden for lille til, at den kan erstatte en mus.
Jeg har derfor haft en lille Logitech-mus med mig, når jeg vidste, at der skulle redigeres fotos på farten. Desværre tager musen Surface Pro 2's eneste USB-port, så skal der tilsluttes flere enheder, skal du have fat i en USB-hub.
Det er besværligt, og den ene sølle USB-port trækker ned. Ikke meget, men det er besværligt at jonglere USB-enheder, når nu vi skriver 2014.
En hybridmaskine? Ikke rigtigt
Idealet for en hybridmaskine er dog, at den kan erstatte både din tablet og din bærbare computer.
På papiret er Surface Pro 2 en hybridmaskine, for med tastaturet klikket på via magnet-forbindelserne (fungerer stadig godt!) er det en lille bærbar-erstatning. Og med tastaturet taget af er det en tablet.
Eller rettere: En form for tablet. For til film eller surf kan man sagtens sidde med Surface Pro 2 på skødet og bruge den. Men det er også det nærmeste, du kommer tablet-brugen.
Vil du bruge den som tablet, er den for tung og for aflang i designet til at bruge i lodret stilling. Så jeg har fortsat min anden generations Nexus 7 tablet med, når jeg er afsted, for dens lave vægt og lille skærm er nu engang en del mere hånd-, arm- og fingervenlig end Surface Pro.
Men med det sagt er touch-skærmen fortsat et stort plus for Surface Pro 2 (og andre Windows 8-bærbare). Måske er det min hurtige touch-tilvænning, men efter få dage sad jeg og trykkede på kollegaernes bærbar-skærme, når der skulle scrolles.
Manglende apps? Måske, men pyt med det
Mange fremhæver fraværet af apps og tilstedeværelsen af Windows 8.1 som et minus, men det er ikke noget, jeg har mærket i min brug af maskinen.
Først og fremmest fordi min brug af Surface Pro 2 måske er mere professionel - og ikke tabletorienteret. I min bog er det derfor langt vigtigere, at jeg kan køre Office- og Adobe Creative Cloud-pakkerne, end at jeg kan se en eller anden fuldskærms-app fra min bank.
Bare én native Windows 8-app har jeg installeret på de 290 dage: Amazons Kindle-læser, som til gengæld også kun er brugt én gang, fordi Surface Pro 2 med sit aflange design ikke er rar at sidde med og læse.
Windows 8.1 har generelt opført sig pænt. Maskinen starter på få sekunder og tager dvale-start-dvale-start-opgaverne bedre end nogen tidligere Windows-versioner. Samtidig har jeg endnu til gode at opleve den forkalkning, som får tidligere versioner af Windows til langsomt at gå totalt i knæ.
Mange er - delvist berettiget - sure på Windows 8 og det dobbelte system, som både skrivebordet og Metro-startsiden introducerede. På en mindre touch-baseret maskine som Surface Pro 2 giver det dog fint mening - og det er kun af og til, at tåbelighederne i Windows 8 dukker op: Som når man leder efter et åbent browser-vindue og skal se efter både i Metro-udgaven af Explorer og i desktop-udgaven.
Efter et par måneder med Windows 8 på Surface Pro 2 endte jeg faktisk med at skifte Windows 7 ud på min stationære hjemmemaskine og opgradere til Windows 8 - dog med en del tilpasninger så selve Metro-delen er næsten usynlig og kun fordelene som hurtig start og bedre sikkerhed er til stede.
Slidstærk - ja, til et vist punkt
En af de ting, som Microsoft har fremhævet ved Surface-modellerne, er det indfarvede metalchassis, som skulle gøre maskinen stærk og slidstærk.
Microsoft har delvist ret.
Jeg har haft maskinen med rundt på flere lange rejser, i rygsække, tasker og i det hele taget eller steder hvor jeg kunne have brug for at lave lidt arbejde. Den er ikke blevet nusset specielt meget om i et eller andet særligt cover, men i stedet blot smidt ned i den taske, som nu var nærmest.
Resultatet er en maskine med brugsspor i metallet. Specielt omkring USB-stikket og ladestikket (som er magnetisk og ikke er så godt som Apples) er den sorte overflade på metallet slidt af, og det skinnende underlag kan ses. Det samme gør sig gældende for kanterne, som også skinner lidt.
Til gengæld stråler skærmen fortsat klart, og den er fortsat helt ridsefri. Det er ret godt klaret af en touch-baseret maskine, som ikke er blevet skånet.
Konklusion: God maskine, men for lille i længden
Min Surface Pro 2 afløste oprindeligt en MacBook Air. Den var (og er) tæt på idealmålene for en bærbar computer, men selv efter et par MacBooks blev jeg aldrig rigtigt venner med styresystemet og den lave opløsning på skærmen.
Så Surface Pro 2 var et spændende alternativ - og en god mulighed for at få testet Windows 8 på en touch-baseret computer, som systemet egentlig er bygget til.
Efter 290 dage er Surface Pro 2 stadig et seriøst alternativ. Men som jeg skrev i den oprindelige test i oktober 2013, er Surface Pro-modellerne noget helt specielt. På godt og ondt.
Leder du efter afløseren til den stationære computer - den hybridmaskine som kan herske over alle dine computerbehov - er det ikke Surface. Retfærdigvis skal det siges, at det er der heller ikke er nogen anden let og lille maskine, som pt. kan. Der er fortsat for mange kompromisser, når det kommer til lagerplads, processorkraft og tilslutningsmuligheder.
Som en ny bærbar computer er Surface Pro 2 også en mulighed. Hvis du har stærke øjne. For kombinationen af den klassiske Windows brugerflade og en skærm på 10 tommer sammen med en opløsning på 1.920 x 1.080 er hård ved synet i længden. Og ja, jeg ved, at jeg kan skalere Windows-fladen op, men det er så på bekostning af mængden af information på skærmen. Jeg er, kort sagt, fanget af den lille skærm - mens alt andet faktisk er ganske godt.
Og skærmen er netop lille, for at jeg kan bruge den som en tablet. Men det er maskinen for tung til, så det bruger jeg ikke.
Det lyder måske meget hårdt, men pointen er egentligt bare, at Surface Pro 2 er en maskine til en bestemt gruppe folk: Dem som vil have lav vægt, touch-skærm, hybrid-design med aftageligt keyboard, Windows 8.1, et virkeligt solidt bygget chassis og en lille skærm.
Er det dig? Så er der, i mine øjne, fortsat ikke mange maskiner, som kan matche Surface Pro 2. Heller ikke selv om prisen fortsat er høj for en pc.
Personligt er jeg stadig glad for min lille følgesvend, men hvis Surface 3 - som lanceres sidst i august i Danmark - holder kvaliteten blot med en større 12 tommer skærm, er det tid til at skifte.
Læs også: Microsoft offentliggør ny og endnu tyndere Surface Pro 3