Artikel top billede

Super hurtige og trådløse lasernetværk får nu ekstra turbo

Trådløse lasernetværk får et hastigheds-boost ved hjælp af lyd. Her er forklaringen.

Når det handler om at overføre digital information, er det indtil videre de fiberoptiske kabler, der giver den bedste hastighed, og der gøres hele tiden nye fremskridt med teknologien.

Men der eksperimenteres også med alternativer til fiberkablerne.

Sidste år blev der eksempelvis fremvist en ny netværksteknologi, som sender trådløse signaler ved hjælp af en laserstråle.

En løsning med en kapacitet på 10 Gbit per sekund og med en lavere responstid end fibernetværket.

Læs også: 7 tip: Sådan får du hurtigere Wi-Fi-forbindelse på kontoret

Længere laserlys

Laserteknologien er spændende, men et af problemerne er, at laserlyset går i 'opløsning' og mister signalstyrke over afstand.

Ifølge netsiden Extremetech er der nu fundet en løsning, der kan give laserlyset en langt større effekt over afstand.

Det er forskere fra University of Maryland i USA, som har udviklet et usynligt kabel, der kan holde intensiteten i lyset. Det snedige er, at 'kablet' ikke har en fysisk struktur og derfor bibeholder løsningen trådløs.

Forskerne har skabt en bølgeleder, der kan sammenlignes med det fiberoptiske kabel, ved hjælp af lydbølger, der skabes med af meget korte laserimpulser.

Varmen, der dannes i den proces, opbygger små lydbølger, der former en usynlig væg, der kan lede laserlyset, som det kendes fra kablet.

Det lyder meget enkelt, men det er det ikke. Detaljerne omkring teknologien kan du finde i denne videnskabelige artikel.

Men metoden virker.

50 procent bedre signal

Over en afstand på en meter forøges signalstyrken med 50 procent, hvilket forskerne formoder også gør sig gældende over lange afstande, hvilket vil betyde et mere effektivt og stabilt signal.

Teknologien kan også anvendes til at gøre laservåben, der blandt andet anvendes af det amerikanske forsvar, mere effektive.

Foreløbig er teknologien dog kun på eksperimentstadiet, hvilket betyder, at den næppe bliver kommercialiseret lige med det samme.

Det lynhurtige 5G-netværk konkurrerer ligeledes med teknologien.

Det kan du læse mere om her:

Dansk teknologi skal bygge vores kommende 5G-netværk

Huawei: 5G er så potent, at vores viden om netværk og it skal genstartes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere