Artikel top billede

Fede telefoner og gadgets, som er lige rundt om hjørnet

Masser af lækre sager bliver præsenteret på den store ektronikmesse IFA i Berlin om kort tid. Her er noget af det, du kan forvente at blive præsenteret for.

IFA i Berlin er et at de helt store teknologishows, og da det foregår midt i september er det en perfekt scene for de store teknologileverandører til at præsentere de produkter, som måske kan give noget salg op til jul.

Computerworld engelske søstermagasin PC Advisor har sammenstykket et bud på nogle af de mest interessante nyheder, der sandsynligvis vil præge messen. Sandsynligvis, for en del af informationerne er baseret på rygter, som måske viser sig ikke at holde helt.

Samsung Galaxy Note 4

Samsung benytter som regel IFA til at lancere nye Galaxy Note-produkter, og en af de telefoner, der har været flest rygter om i år, er Galaxy Note 4.

PC Advisor forventer, at telefonen bliver offentliggjort 3. september, og det bliver formentlig ikke det eneste nye Samsung-produkt, vi får at se ved den lejlighed.

Telefonen bliver formentlig den første 4K-smartphone, og den bliver sandsynligvis også udstyret med en skanner, som aflæser den lysfølsomme del af øjet kaldet retina. Blodårerne i retina kan bruges som biometrisk nøgle.

Sony Xperia Z3 og Z3 Compact

En ny topmodel fra Sony er på trapperne, og IFA vil formentlig byde på premieren for Xperia Z3 og Z3 Compact.

Selv om konkurrenter som LG G3 byder på Quad HD-skærm og Samsung Galaxy Note 4 sandsynligvis får en 4K-skærm, så holder Sony sig til en Full HD-skærm. Kameraet holder stilen fra de forrige topmodeller med 20,7 megapixels, og processoren er også en Snapdragon 801 - blot i en opdateret version.

Motorola Moto X+1 (X2)

Motorolas smartphones Moto X og Moto G er rimeligt populære der, hvor de kan købes, og tidligere på året meldte Motorola ud, at en efterfølger blev lanceret sidst på sommeren.

Det er uklart, om den kommer til at hedde Moto X+1 eller Moto X2. Rygter lyder på en 5-tommer skærm i Full HD, op til 64 gigabyte hukommelse og en 2,2 GHz Snapdragon 800 quad-core-processor. Det er muligt, at Motorola vil bundle Moto X2 med selskabets smartwatch Moto 360.

Samsung Gear VR

Samsungs konkurrent til virtual reality-headsets som Oculus Rift og Sony Project Morpheus hedder Gear VR og bliver sandsynligvis præsenteret i Berlin. Det vil fungere sammen med Samsung-enheder, har et OLED-display og kører Tizen OS, som også bruges i Samsungs smartwatches.

Nvidia Shield Tablet

Nvidia Sheild tablet kan nu bestilles som preorder i Nordamerika for 300 dollars for en Wi-Fi-udgave med 16 GB, og der er også en chance for, at den bliver vist i Berlin. Data om enheden er sparsomme, men sandsynligvis har den en 7,9 tommer skærm og frontvendte højttalere, som man kan se på billedet. Den er sandsynligvis bestykket med Nvidia's seneste Tegra K1 system on chip-processor.

Læs også:
10 fede strand-gadgets til din sommerferie




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere