Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube

Microsoft Partner Konference: Microsoft ser en kæmpe-mulighed i et område, som ifølge selskabet er på alles læber lige nu. "Vi har en fantastisk mulighed for mer-salg," lyder det fra topchef.

Washington D.C: I dag kan man ingenting, hvis ikke man som leverandør har styr på sikkerheden.

Microsofts daglige leder, COO Kevin Turner, mener, at sikkerhed er en stor forretningsmulighed med meget stort indtjeningspotentiale.

Efter i flere år at have fokuseret på de fire såkaldte såkaldte 'nexus of disruptive forces' - mobile, social, cloud og big data - som hovedvækstområder for Microsoft, tilføjer Microsoft nu sikkerhed som et yderligere fokusområde for Microsoft.

"Der har aldrig været et år med så mange sikkerheds-problemer som det seneste år. Sikkerheden er kommet på CEO-level, og der er store muligheder for at lave forretninger, hvis man kan få fat i sin del af kagen," sagde Kevin Turner til Microsofts store partnerkonference, World Partner Conference 2014, der netop nu finder sted i Washington D.C.

Et spørgsmål om arkitektur

Ifølge topchefen handler hele sikkerhedsdelen om 'detect, respond and protect.'

Emnet er afgørende for enhver virksomhedsleder og CIO, og enhver chef har haft sikkerhedsmæssige bekymringer, lyder analysen fra Microsoft.

Det er ikke nye toner. For Microsofts daværende topchef, Bill Gates, nåede for 12 år siden frem til samme konklusion og meddelte, at Microsoft nu skulle fokusere på sikkerhed efter nogle år med massive sikkerhedsproblemer i Windows.

Resultatet var blandt andet Windows Vista, der fik indbygget en række markante sikkerhedsfunktioner og beskyttelses-foranstaltninger, som ikke alle var lige begejstrede for.

Ideerne er siden blevet videreført i de efterfølgende generationer af Windows, der i dag er markant mere sikre end tidligere.

Men omfanget af cyberkriminalitet vokser fortsat dramatisk - og problemet tegner til at kunne eksplodere inden for de kommende år i en hidtil uset grad.

Det kan du læse mere om her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Samme indgang

For Microsoft handler det i dag om både at beskytte det gamle Windows - men også om i langt højere grad at få indbygget sikkerhed på et grundlæggende niveau i mobile enheder.

Det gælder blandt andet med selskabets Enterprise Mobility Suite, hvor databeskyttelse og sikkerhed er blandt hovedområderne.

Microsoft har allerede sikkerheds-funktioner som Forefront og Bitlocker. Blandt hovedområder vil der fremover komme værktøjer til rettigheds-håndtering og multifaktor-autentificering.

En stor del af sikkerhedsproblemet ligger nemlig i bruger-adfærd - ikke mindst på de mobile enheder, som brugerne anvender både privat og på arbejde.

Her har Microsoft udviklet forskellige systemer, der kan identificere uregelmæssigheder og pinge de ansvarlige it-chefer, når det sker

"Vi bygger fundamentale sikkerhedsmæssige ting ind i vores produkter. Der er en stor mulighed for mer-salg i at hjælpe vores kunder til bedre sikkerhed," siger Kevin Turner.

Ifølge ham vil Microsoft desuden udlevere selskabets kildekode til alle relevante myndigheder.

"Men vi vil aldrig udlevere kundedata eller indarbejde bagdøre i vores produkter. Microsoft skal være førende inden for data-sikkerhed.

Læs også:

Microsoft banket ned fra verdens tinder: Her er topchefens råd til ansatte og partnere

Microsoft: Sådan tegner fremtiden sig for os og vores partnere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis