Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Her er verdens mest udbredte browser

Verdens mægtigste browser sidder tungt på tronen. Men måske er billedet ved at vende.

Internet Explorer er verdens ubetinget største browser, hvis man medtager markedsandel på både desktop og mobile enheder.

Det viser nye tal for analysehuset Net Applications.

I alt sidder Microsoft for tiden på 58,4 procent af browsermarkedet i verden, hvilket er det højeste niveau for selskabet siden februar 2011.

Langt størstedelen af brugen finder imidlertid sted på pc'er verden over, da Microsofts andel af det vigtige mobile browser-marked er helt nede på to procent.

Anderledes ser det ud for Googles Chrome, der vinder markedsandele med pæn fart, både når det gælder pc'er samt smartphones og tablet-computere.

22,6 procent af al net-trafik - kombineret fra både computer, smartphones og tablet-computere - bliver i dag afviklet via Chrome.

Ser man alene på det mobile marked, har Chrome en markedsandel på 39,4 procent.

Dystert billede for Safari

Til gengæld ser det værre ud for Apples Safari, der er den mindst udbredte af de store browsere.

Ifølge målingerne taber Safari faktisk ganske mange brugere. I løbet af de seneste to måneder er Safaris samlede markedsandel - både desktop og mobil - faldet fra 13,1 procent til nu 12,3 procent.

To tredjedele af dette fald skyldes ifølge Net Applications den mobile version af iOS, som mange brugere i de seneste måneder dermed er gået væk fra.

Også Firefox er i krise, da selskabet slet ikke har fået fat i det mobile browser-marked, som er afgørende for fremtidens brug.

Det kan du læse mere om her: Firefox i dyb nedtur: Mister brugere med stor hast.

Her står Chrome stærkt, mens Microsoft henter sin styrke i pc-verdenen.

Det er med andre ord Google og Chrome, der vinder frem på browser-markedet - og også står stærkt på det vigtige mobilmarked.




IT-JOB

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter

Unik System Design A/S

Technical Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere